Kvinder har en større risko for hjertekar-sygdomme, hvis de har forhøjet blodtryk.

Højt blodtryk farligere for kvinder

 

For første gang har forskerne undersøgt risikoen ved forhøjet blodtryk hos de to køn, og det falder bestemt ikke ud til kvindernes fordel.

"Det medicinske samfund har troet, at højt blodtryk var det samme for begge køn, og den hidtidige behandling er baseret på den forudsætning, men det er forkert," siger dr. Carlos Ferrario, der er professor i kirurgi ved Wake Forest Baptist Medical Center. 

Som et resultat af undersøgelsen kan kvinder have behov for tidligere og mere aggressiv behandling for forhøjet blodrtryk, siger undersøgelsens forfattere.

"Dette er den første undersøgelse af kønsforskelle som et element i udvælgelsen af lægemidler til behandling af højt blodtryk eller basere valget af et bestemt lægemiddel på de forskellige faktorer, der tegner sig for stigning i blodtrykket," siger Carlos Ferrario til tidsskriftet Therapeutic  Advances in Cardiovascular Disease.

Selv om dødsfald som følge af hjertesygdomme er faldet, så er hjertesygdom stadig en førende årsag til dødsfald blandt kvinder.

Forskerne gennemførte en række specialiserede tests på 100 mænd og kvinder i alderen 53 år og ældre med ubehandlet højt blodtryk, men som ellers ikke havde andre medicinske tilstande. 

Testene målte de faktorer, der spiller ind på blodcirkulationen og blodtrykket, herunder reguleringen af hormoner. Formålet var at afgøre, om hjertet eller blodkarrene primært var involveret i deltagernes høje blodtryk.

Blandt de kvinder og mænd, der havde det samme niveau af forhøjet blodtryk, havde kvinderne 30 til 40 pct. mere karsygdom end mændene, ligesom der blevet fundet væsentlige fysiologiske forskelle i kvindernes kardiovaskulære system, herunder de typer og niveauer af hormoner, der regulerer blodtrykket.

Forskerne siger, at disse forskelle bør have indflydelse på, hvor aggressivt tilstanden skal behandles.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?