Har du fået konstateret knogleskørhed, er det vigtigt, at du ikke dropper ud af behandlingen, selv om du ikke kan hverken se eller mærke, at den hjælper. Det gælder også, hvis du føler ubehagelige bivirkninger.
Hvis du har knogleskørhed eller er i risiko for at få det, skal du være opmærksom på, at visse medicinske behandlinger kan påvirke dine knogler. Både på godt og på ondt.
Børst dine tænder og undgå Alzheimers! Mennesker med dårlig mundhygiejne og sygdomme i mundhulen har nemlig tilsyneladende forøget risiko for at udvikle Alzheimers.
Hvor stærke er dine knogler? Det har du sikkert ingen idé om, før du brækker et eller andet, når du skal åbne et vindue, der binder, samle noget op fra gulvet eller falder i en forlængerledning. Og så er det for sent!
Knogleskørhed er en af de otte mest almindelige folkesygdomme. Alligevel opdager tusinder først sygdommen når de brækker et håndled eller ryggen.
Ryger din datter, så skulle du måske advare hende om at hendes risiko for at udvikle knogleskørhed, stiger markant.
Danske kvinder og mænd brækker meget oftere hofterne end de fleste andre indbyggere i Europa. Og det skyldes måske den elendige danske indsats for at forebygge knogleskørhed.
En kombination af lægemidlerne Prolia og Forsteo, der har to forskellige virkninger mod knogleskørhed får knogletætheden til at stige mere end midlerne hver for sig.
Er du i tvivl om du har knogleskørhed eller om du er i risikozonen for at udvikle lidelsen, så er her 10 varselstegn på at du er i fare.