En almindelig hofteskål og hofteben til venstre og til højre de samme ramt af knogleskørhed.

Kombination af lægemidler styrker knogletætheden

En kombination af lægemidlerne Prolia og Forsteo, der har to forskellige virkninger mod knogleskørhed får knogletætheden til at stige mere end midlerne hver for sig.

 

Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Lancet fra Massachusetts General Hospital (MGH), hvor forskerne har undersøgt kombinationen af midlerne denosumab (Prolia) og teriparatid (Forsteo) i behandlingen af postmenopausale kvinder med osteoporose i et 12-måneders forsøg.

"Vi konstaterede at stofferne tilsammen øgede knoglemineraltæthed mere end behandling med blot ét af stofferne - og mere end nogen af de i øjeblikket tilgængelige behandlinger for postmenopausal osteoporose," siger Dr. Benjamin Leder fra MGH Endocrine Unit, og hovedforfatter til Lancet-artiklen.

"Dette er især vigtigt fordi tidligere forsøg på at kombinere teriparatid med bisfosfonat stoffer som Fosamax ikke har vist nogen yderligere forbedring."

Knogletætheden hos unge voksne opretholdes ved en konstant vekselvirkning mellem celler kaldet osteoklaster, der nedbryder knogle, og osteoblaster, der danner ny knogle.

Efter at en kvinde er kommet i overgangsalderen, accelererer begge processer men nedbrydningen af knoglerne øges mere end genopbygningen, hvilket er årsag til det samlede tab af knogletæthed og osteoporose, der fører til øget risiko for knoglebrud.

Tidligere forsøg, der har kombineret teriparatid med bisfosfonater, som blokerer nedbrydning har ikke vist nogen forbedring i forhold til behandling med et enkelt lægemiddel.

Klar forbedring

Men nogle dyreforsøg, der har kombineret teriparatid med denosumab, som blokerer nedbrydningen med en anden mekanisme, har tydet på en vis forbedring.

Forskerne fra Massachusetts undersøgte derfor 100 postmenopausale kvinder, som de vurderede havde en forhøjet risiko for knoglebrud, baseret på knogletæthed og andre risikofaktorer, og inddelte dem tilfældigt i tre grupper.

Over en 12-måneders periode fik en gruppe en 60 mg dosis af denosumab hvert halve år, en anden gruppe tog selv dagligt 20 mikrogram injektioner med teriparatid, og den tredje fik begge lægemidler på samme doseringsniveau.

Målinger af knogletæthed og blodprøver blev taget i begyndelsen af undersøgelsen og efter 3, 6 og 12 måneder, og den endelige analyse omfattede 94 deltagere, der gennemførte mindst ét opfølgende besøg.

Deltagere, der fik behandling med begge lægemidler havde betydeligt bedre resultater end dem, der modtager blot én på flere målte steder.

For eksempel blev knogletætheden i rygsøjlens nederste del øget med 6,2 procent med teriparatid og 5,5 procent med denosumab, men behandling med begge stoffer samtidig resulterede i en 9,1 procent stigning. Lignende forbedringer af knogletætheden blev målt ved hoften.

"En mulig forklaring er at teriparatid faktisk både stimulerer knogledannelse og nedbrydning, mens denosumab kan blokere teriparatid-induceret nedbrydning og kun delvist forstyrrer dets stimulering af knogledannelse," siger Leder, der pointerer, at længerevarende undersøgelser er påkrævet i større grupper af patienter for at vurdere kombinationens evne til at reducere risikoen for fraktur.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?