Et brækket håndled er for mange første erkendelse af at de lider af knogleskørhed.

Mange opdager først knogleskørhed efter håndledsbrud

 

Knogleskørhed er en af de otte mest almindelige folkesygdomme. Alligevel opdager tusinder  først sygdommen når de brækker et håndled eller ryggen.

”Når vi taler knogleskørhed er der et typisk mønster. Omkring de 60 år stiger antallet af mennesker, der får håndledsbrud. Omkring de 70 år får mange rygsammenfald, og omkring de 80 år får mange hoftebrud,” siger overlæge Lars Hyldstrup, fra Osteoporoseafdelingen på Hvidovre Hospital.

Han fortæller, at ikke mindst rygsammenfald kan give et enormt tab af livskvalitet.

Tjekliste – hvor stor er din risiko?

Hvis du kan nikke genkendende til blot en af nedenstående risikofaktorer, bør du undersøges for knogleskørhed:

  1. Arvelig disposition i 1. generation. Det vil sige, at enten dine forældre eller søskende har/har haft  sygdommen
  2. Hvis du er kommet i overgangsalderen, før du fyldte 45 år. Det kvindelige kønshormon østrogen beskytter skelettet mod afkalkning, men når østrogenmængden falder, øges risikoen for afkalkning og dermed knogleskørhed.
  3. Hvis du er lille og spinkel og har et lavt BMI (Body Mass Index)
  4. Hvis du ryger
  5. Hvis du har et alkoholmisbrug
  6. Hvis du igennem længere tid har haft et lavt indtag af kalk og D-vitamin
  7. Hvis du igennem lang tid har været fysisk inaktiv
  8. Hvis du eksempelvis har KOL, leddegigt eller en tarmsygdom, hvor behandlingen af sygdommen kan påvirke kroppens evne til at optage kalk og D-vitamin
  9. Hvis du igennem lang tid er behandlet med binyrebarkhormon, der øger risikoen for knogleskørhed.

”Tænk på en 70-årig kvinde, der er gået på pension for nogle år siden. Hun er måske super aktiv, rask og rørig. Og pludselig en dag, hun går i haven, giver ryggen et knæk, og så har vi balladen,” siger Lars Hyldstrup.

”Selv om bruddet heler efter ca. tre måneder, så er risikoen for at få flere brud udtalt. Og sådan et brud på ryggen giver et stort pres på sener og muskler, så patienten får kroniske smerter. Derved er den aktive kvindes liv pludselig blevet et mareridt,” siger han.

Vær opmærksom

Selv om knogleskørhed er så udtalt, er der ingen obligatoriske screeninger for sygdommen herhjemme.

Så hvis man hører til risikogruppen, bør man selv være opmærksom på at blive undersøgt, for man skal ikke regne med, at ens læge er på dupperne.

Det viser en undersøgelse, som Hvidovre Hospital foretog for nogle år siden. Her viste det sig, at fire ud af fem patienter selv havde taget initiativ til at blive undersøgt for knogleskørhed.

”Det understreger vigtigheden af, at patienterne er klædt ordentligt på, så de kan stille berettigede ønsker og krav. Og der spiller patientforeningerne en uhyre vigtig rolle,” siger Lars Hyldstrup, der også mener, at mange læger bør opdateres med den nyeste viden på området.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?