Blandt de nye muligheder for at afsløre kræft hurtigere er spytprøver.

3 nye måder lægerne hurtigt kan opdage kræft

 

Hvor hurtigt kræft opdages kan være afgørende for udfaldet. Og stadig mere tydet på, at alle kræftformer har nogle tidlige tegn.

Det kan være kroppens små signaler, man let kan overse. Som f.eks. en særlig lugt fra munden.

Forskere har nu på internationalt plan undersøgt enklere måder at opdage tidlige og små tegn på kræft.

Det handler bl.a. om tegn på:

  • Brystkræft
  • Tarmkræft
  • Lungekræf
  • Kræft i bugspytkirtlen
  • Mundkræft

Nogle tests, der afslører tidlige tegn på kræft, findes allerede. Men generelt kan det være svært at opdage sygdommene, når tegnene kun er så spinkle, som de ofte er i begyndelsen af forløbet.

”I løbet af de seneste årtier har forskerne fået meget viden om molekylære forandringer, der betegner kræftceller fra normalt væv,” mener doktor Ted Gansler, der er direktør i American Cancer Society.

Han siger, at de fleste professionelle, der følger med i forskning af screening og diagnostik inden for kræft, er begejstrede for muligheden for tidlig opsporing og derved forhåbentlig færre kræftdødsfald.

Her er et par af de metoder til at se tidlige tegn på kræft, som forskerne finder interessante:

Test af dine ånde

Man kan ikke bare lugte på dine ånde, om du har børstet tænder for nylig. Dine ånde afslører også mange skjulte signaler om dit helbred. Den luft, der kommer fra dine lunger, indeholder hundredevis af forskellige kemikalier.

Mange studier har vist, at udåndingsluften fra mennesker med lunge- og brystkræft har nogle helt andre dufttoner sammenlignet med den udåndingsluft, der kommer fra mennesker uden disse kræfttyper.

Eksperimenter i laboratorier og stor biokemisk viden om kræft giver denne øgede indsigt. Men nogle forskere vil sige, at det er hunde, der har givet den vigtigste viden om ’lugten af kræft’.

For årtier siden kom et par rapporter om, hvordan hunde kunne lugte kræft hos deres ejere. Siden er kommet et voksende antal videnskabelige studier, der støtter opfattelsen af, at hunde meget præcist kan opspore de kemikalier, der udløses af kræften. Ted Gansler siger, at det bl.a. handler om tarm-, bryst-, blære-, æggestok- og lungekræft.

Der er nye kliniske forsøg på vej, som skal give svar på, om ’kunstige næser’ baseret på forskning af hundenes snusen faktisk vil kunne opspore visset typer lungekræft.

Doktor Peter Mazzone, der er direktør i et lungekræftprogram på Cleveland Clinic Respiratory Institute, har studeret tests af åndedræt og urin fra lungekræftpatienter. Og med opmuntrende resultater.

”Vores resultater har vist en nøjagtighed på 85 procent i at finde kræftpatienter blandt en højrisikogruppe,” siger han.

Disse test er temmelig enkle og udgør ingen risiko. Desuden er de billige, og metoden vil hurtigt kunne bruges i brede befolkningsgrupper. Man skal bare ånde ud, og nogle sensorer opfanger de signaler udåndingsluften giver. De dufte, der kommer fra prøven, opfanges af et system, der skifter farve når det udsættes for særlige kemikalier.

Ifølge forskning offentliggjort i PLOS One viser det sig, at åndedrætsprøver måske også vil kunne opspore tidlige tegn på brystkræft og bekræfte en mammografi. Det vil gøre det muligt at finde brystkræfttilfælde før kvinderne har symptomer, men forskerne mener dog ikke, at man endnu kan se testen som en afløser for mammografien.

Spytprøver

Også munden selv kan være en vej til at afdække en persons helbredstilstand. De bakterier, der er inde i munden, skaber ikke bare huller i tænderne og sygdomme i gummerne, de afslører også visse typer kræft. Herunder kræft i bugspytkirtlen, som er en af de kræftformer, der ofte er svære at opdage før det er for sent at helbrede.

En enkelt spytprøve kan måske hjælpe lægerne med en klarere diagnose af tidlig kræft i bugspytkirtlen. Forskning offentliggjort på American Society of Microbiologys årlige konference i foråret 2014 viste, at mennesker med bugspytkirtelkræft havde nogle andre typer bakterier i deres spyt sammenlignet med raske mennesker eller patienter med andre typer sygdomme i bugspytkirtlen.

”Vi får nogle resultater, der er meget lovende,” siger doktor Michael Bouvet, University of California San Diego. Han har været involveret i de kliniske forsøg, og han håber, at hans forskning vil føre til nemmere måder at opspore mennesker med risiko for kræft i bugspytkirtlen.

”Vores data har vist, at spyt fra patienter med bugspytkirtelkræft har lavere niveauer af bestemte bakterier og højere niveauer af andre.”

Der er desuden allerede lavet forsøg ligesom der er forsøg på vej, som skal afsløre om spyttest også kan bruges til at vise om man har øget risiko for at få mundkræft.

Blodprøver

Kræft sender DNA ind i blodet. Der er udviklet mange blodtests for at opspore de genestiske tegn såvel som proteiner, dele af tumorer og biomarkører, som forbindes med kræft.

”Meget af de seneste årtiers kræftforskning har fokuseret på at identificere DNA- og proteinforandringer, som kendetegner kræftceller," siger Ted Gansler.

”Teknologien har tilladt forskerne at finde disse forandringer i blod-, urin og afføringsprøver,” siger han.

Nye studier har fundet, at man på denne måde har fundet tidlige tegn på bryst-, tarm-, mave- og bugspytkirtelkræft. Og nogle blodprøver er allerede i brug.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har desuden godkendt den første afføringstest af DNA ændringer. Eksperter siger, at metoden udvider mulighederne for at opdage tarmkræft, men det er ikke en metode, der generelt anbefales endnu.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?