Skip to main content

Klassens tykke pige risikerer livmoderhalskræft som voksen

{module 177}
 
{module 187}

Nyt dansk studie samler 60 års data og peger på en sammenhæng mellem fedme og højde i barndommen og livmoderhalskræft som voksen.

Livmoderhalskræft er den fjerde mest almindelige kræftform blandt kvinder i Europa, og den rammer hvert år 90.000 kvinder.

Forskerne har længe vidst, at et højt BMI (body mass index) hos voksne kvinder er associeret med en øget risiko for livmoderhalskræft, men hidtil har der kun været begrænset viden om, hvilken indflydelse kvindernes højde har. Og der har stort set ikke været viden om, hvilken rolle de to faktorer har, når de påvises i barndommen.

Men nu har de danske forskere med Julie Arrestrup fra Københavns Universitetshospital i spidsen takket være gamle data kunnet påvise, at der er en sammenhæng mellem pigers fedme, højde og risiko for at udvikle livmoderhalskræft senere i livet.

I det nye studie har de danske forskere takket være de omfattende danske befolkningsstatistikker kunnet undersøge, hvordan det er gået med piger mellem 7 og 13 år født mellem 1930 og 1989.

Jo tykkere, jo større risiko

I alt indgik 158.459 kvinder i statistikkerne og ved at udarbejde en speciel score for højde og drøjde kunne forskerne sammenligne kvindernes barndomsmål med risikoen for at udvikle livmoderhalskræft som voksen.

I alt fandt forskerne 940 tilfælde af livmoderhalskræft, da de fulgte op på de gamle data.

De piger, der i en alder af 7 år havde et højt BMI viste sig at have 18 pct.s større risiko for at udvikle livmoderhalskræft som voksne. Samtidig viste tallene, at jo højere pigerne var, desto større var risikoen senere hen.(12 pct.)

Når forskerne kiggede på de piger, der var 13 år i slutningen af 1950´erne, viste tallene, at jo tykkere, de var, desto større var risikoen for at udvikle livmoderhalskræft. En pige, der vejede 6,8 kg mere end gennemsnittet viste sig således at have en øget risiko på 24 pct. Og de piger, der var 6,9 cm højere end gennemsnittet havde en 15 pcts. øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft som voksen.

Antallet af kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft, topper omkring de 65 år, så derfor er de kvinder, der er født i slutningen af 1950´erne tæt på at nærme sig den mest risikobetonede alder, hvis de var tykke og høje som børn.