Jo ældre du bliver, jo færre smagsløg, så måske skulle man undersøge hvor gammel kokken er, før man går på restaurant.

Derfor mister du smags- og lugtesansen med alderen

 

Livet ville være mere end almindeligt kedeligt, hvis vi ikke havde nogen smags- og lugtesans. Desværre begynder de to sanser at blive mindre effektive omkring pensionsalderen.

Lugtesansen udgår fra nogle receptorer i næsen, der sender signaler videre til hjernen, mens det er de ca. 9.000 smagsløg på tungen, der sørger for at give hjernen signaler om, hvorvidt noget er sødt, surt, salt eller bittert.

Lugte- og smagssansen spiller en vigtig rolle både for vores nydelse og sikkerhed, som der arbejder tæt sammen om at højne.

Et lækkert måltid eller en behagelig aroma kan forbedre den sociale interaktion og nydelse af livet. Men lugt og smag giver os også mulighed for at opdage farer som f.eks. fordærvet mad, gasser og røg.

Antallet af smagsløg falder med alderen samtidig med, at de resterende smagsløg begynder at miste masse (atrofi).

Følsomheden over for de fire smagstyper falder som regel efter de 60 år.

Mindre spyt

Normalt er det evnen til at smage salt og sødt, der går først tabt. Samtidig begynder din mund at producere mindre spyt. Det giver mundtørhed, som også kan påvirke smagssansen.

Lugtesansen begynder især at aftage efter de 70 år. Det skyldes, at vi mister nerveender i næsen og samtidig producerer mindre slim. Slimet er med til at `holde på´ lugtene i så lang tid, at de kan nå at blive opfanget af nerveenderne.

Udover den aldersbetingede nedsættelse af smags- og lugtesansen, så kan også sygdomme, rygning og skadelige partikler i luften være med at til fremskynde tabet.

Nedsat smags- og lugtesans kan mindske ens interesse og nydelse ved at spise. Samtidig øges risikoen for, at man ikke kan lugte eksempelvis gas og røg fra en evt. brand.

Hvis din smags- og lugtesans er nedsat, så tal med din læge, for der kan være hjælp at hente.

Tre gode råd:

  • Nogle lægemidler kan ændre din evne til at lugte og smage. Måske skal du have noget andet medicin.
  • Nogle gange hjælper det at ændre den måde, maden bliver lavet på. Måske skal der flere – eller andre – krydderier till.
  • For at sikre dig, bør du både have gas- og røgalarmer.

Kilde: National Health Institute

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?