Selv om du bruger solcreme påvirkes genernes beskyttelse mod UV-lysets skadelige effekt stadig - bare i mindre omfang.

Solcreme er ikke beskyttelse nok mod hudkræft

 

Hvis man vil være sikker på at beskytte sig bedst muligt mod hudkræft, er solcreme et skridt på vejen – men ny forskning har vist, at det ikke er nok.

Antallet af hudkræfttilfælde er i stærk stigning herhjemme, og myndighederne gør meget ud af at anbefale, at vi sørger for at bruge solcreme.

Men det er sådan, at UV-strålerne ødelægger geners evner til at forebygge ødelæggelse – også selv om man har solcreme på.

Forskerne analyserede den effekt, UV-lyset har på to måneder gamle mus med en genkombination, der er kendt for at øge risikoen for hudkræft.

Resultatet var, at på den ubeskyttede hud ødelagde UV-strålerne direkte DNA’et i hudens pigmentceller, hvilket øger risikoen for hudkræft, også kaldet melanom. Især opdagede forskerne, at udsættelsen for UV-lyset fører til abnormaliteter i et gen, der hedder p53 og som sørger for beskyttelse af DNA ødelæggelse ved UV-stråling.

Efter at have givet musene solcreme på, fandt forskerne en signifikant begrænsning af DNA-skaderne på grund af UV-strålingerne, hvilket sænkede tempoet i udvikling af hudkræft.

Men forskerne fandt også, at solcreme ikke gav total beskyttelse mod UV-lyset og at bestrålingen stadig kunne være årsag til abnormaliteter i p53-genet – bare i mindre grad.

Tror vi er usynlige

”UV-lys har længe været kendt som årsag til hudkræft, men præcis hvordan det sker, har ikke været klart. Dette studie giver os begyndelsen til en forståelse for, hvordan UV-lys er årsag til hudkræft. UV-lys går ind og påvirker genernes beskyttelse mod UV-lysets ødelæggende effekt, hvilket viser, hvor farlig strålernes kræftfremkaldende effekt er,” siger forfatter på studiet, professor Richard Marais, der er forsker ved det engelske Cancer Research.

”Det er meget vigtigt, at dette studie giver bevis for, at solcreme ikke sikrer fuldstændig beskyttelse med de ødelæggende effekter ved UV-lyset,” siger Richard Marais.

Dr. Julie Sharp, som er chef for sundhedsoplysning ved Cancer Research UK, siger, at selvom solcreme – når det er smurt på korrekt – kan beskytte mod UV-bestråling, så har folk en tendens til at tro, at ’de er usynlige’, når de har taget cremen på. Det får dem til at være længere i solen, og resultatet er, at man får en længere udsættelse for UV-lyset.

”Forskningen giver vigtig dokumentation for, at solcreme har en rolle, men at man ikke skal regne med, at det beskytter huden fuldstændig,” siger hun.

”Det er vigtigt at få nogle gode sol-sikkerheds vaner, uanset om det er derhjemme eller i udlandet. Og man skal passe på med skoldninger - en solskoldning er et klart tegn på, at hudcellernes DNA er skadet, og, at det hen over tid kan føre til hudkræft.”

Så vel som at putte rigeligt med solcreme på – og med en høj faktor – når solen skinner, så anbefaler forskerne også at søge ind i skyggen, når solen er stærkest og at tage solbeskyttende tøj på, som f.eks. en solhat og T-shirt.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?