Kan du ikke få nok af solen er du måske blevet afhængig af UV-stråler.

Er du blevet solafhængig?

 

Ligger du i time- og dagevis i solen, selv om du godt ved at det øger risikoen for hudkræft, så er du måske solmisbruger.

Soldyrkere er nemlig ikke bare friluftsmennesker eller kropsdyrkere, men måske i virkeligheden afhængige på samme måde som stofmisbrugere.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Cell afslører, at kronisk udsættelse for ultraviolet (UV) stråling fremmer frigivelsen af feel-good hormoner kaldet endorfiner, der virker på samme måde som heroin og andre stoffer.

Undersøgelsen viser at UV-stråling fører til fysisk afhængighed, tolerance og afhængigheds-lignende adfærd hos gnavere og resultaterne kan forklare, hvorfor mennesker får en instinktiv lyst til at være i solen trods de kendte sundhedsrisici.

Hudkræft er den mest almindelige form for kræft i Danmark og UV-sstråling er en væsentlig risikofaktor. Mange soldyrkere og solarieklienter opfylder de kliniske kriterier for afhængighed af stoffer, men mekanismerne bag en sådan afhængighed har været uklare.

En mulig forklaring er, at UV-stråling stimulerer produktionen af endorfiner, som lindrer smerte ved at aktivere opioidreceptorer på samme måde som af de receptpligtige smertestillende midler morfin og heroin.

Forskerne udsatte derfor barberede mus for UV-lys i seks uger og fandt, at endorfin niveauerne i blodet blev øget inden for den første uge.

Fik rysteture

Efter de seks ugers behandling, gav de musene et opioid-blokerende lægemiddel, der viste sig at medføre abstinenssymptomer, herunder rystelser, rysteture og tænderraslen. Som et resultat undgik musene også det sted, hvor de havde fået lægemidlet, hvilket tyder på, at kronisk UV-eksponering medfører fysisk afhængighed og afhængighed-lignende opførsel.

"Det er overraskende, at vi genetisk er programmeret til at blive afhængig af noget så farligt som UV-stråling, som nok er den mest almindelige kræftårsag i verden," siger undersøgelse hovedforfatter David Fisher fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School.

"Vi har mistanke om, at forklaringen involverer UV-strålingens medvirken til D-vitamin syntese i huden. Men i vore dage er der langt sikrere og mere pålidelige kilder til D-vitamin, som ikke medfører nogen kræftrisiko," siger han.

Du kan også få D-vitamin fra mad som fisk, æg, kylling og ost.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?