Derfor beskytter aspirin mod tarmkræft

 

Aspirin-piller kan reducere din risiko for tyktarmskræft ved at udsætte aldringsprocessen for bestemte gener.

Risikoen for at udvikle kræft stiger med alderen. Faktorer som rygning og regelmæssig aspirin brug har også også vist sig at påvirke risikoen for kræft.

En ny undersøgelse fra universitetet i Basel har nu opdaget, at aspirin og rygning begge påvirker aldringsprocesser af det kvindelige genom, der er forbundet til tarmkræft.

Journal of National Cancer Institute har offentliggjort deres resultater.

Allerede i 1990'erne, opdagede forskerne, at regelmæssig brug af aspirin over længere perioder nedsætter kræftrisikoen. Siden da har adskillige undersøgelser bekræftede den beskyttende virkning af lægemidlet mod forskellige former for kræft.

Regelmæssig aspirinbrug siges at reducere risikoen for at udvikle tyktarmskræft med i gennemsnit 40%. Det er dog uvist, hvor præcis stoffet påvirker kræftrisikoen.

En forskergruppe anført af professor Primo Schär, der er molekylærgenetiker ved Institut for Biomedicin på universitetet i Basel har samme med mavespecialisten dr. Kaspar Truninger nu opdaget en mulig mekanisme bag, hvordan aspirin nedsætter risikoen for kræft: Det sinker visse ældninger af gener, der også spiller en vigtig rolle i udviklingen af tumorer.

Ustabile DNA-markører

For at analysere forholdet mellem livsstil og geners aldring, undersøgte de vævsprøver fra tarmene hos 546 raske kvinder over 50 år. De sammenlignede aldersspecifikke ændringer i gen-markører, såkaldte DNA methyleringer med kvindernes livsstilsfaktorer som aspirinbrug, rygning, BMI og hormonbehandling. De væsentligste effekter blev målt for aspirinbrug og rygning.

"Hver celles genom ligner et bibliotek, der er fuld af bogmærker," forklarer Schär. Takket være disse bogmærker ved cellerne hvilke gener de skal læse, så de kan opfylde deres specialiserede opgaver som hud-, muskel- eller tarmceller.

"Men disse markører er ikke særligt stabile og forandrer sig med årene. Hvis nogle dele af genomet ændres for drastisk, kan tumorer udvikle sig," siger Schär.

Undersøgelsen viste at det aldersrelaterede forfald af gener kan bremses ved regelmæssig brug af aspirin. Rygning viste sig på den anden side at accelerere ældningsprocessen.

Truninger understreger dog, at det vil være for tidligt at begynde at tage aspirin udelukkende for at forebygge kræft uden først at konsultere en læge - især når man tager de potentielle bivirkninger som blødning i mavetarmsystemet i betragtning.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?