De 13 værste ting at sige til en brystkræftramt

”Det var dog helt forfærdeligt”

Når du første gang hører om at en veninde har fået brystkræft, kan det være rigtig skræmmende. Den første reaktion er måske at tale om, hvor slem situationen er. Men tænk på, at reaktioner som at give udtryk for, hvor frygteligt det er, siger mere om dig end om patientens tilstand.

”Hvis nogen taler til dig som om du står med et ben i graven eller at du skal igennem mange lidelser, er det det værste,” siger Moadel.

Endda sådanne udbrud som ”Åh, nej,…” kan fuldstændig ødelægge en patients optimisme. Sig i stedet, at det er du ked af på patientens vegne. Og vis, at du er der for at støtte.

”Nogle gange er det bedre at sige mindre, så længe du viser, at du er nærværende,” siger hun.

”Tror du din vægt er årsagen?”

Ingen kan endnu sige med sikkerhed, hvad der er årsagen til brystkræft. Der er lavet mange store undersøgelser, og man har fundet tegn på øget risiko både ved overvægt og ved p-piller. Men det siger ikke noget om årsagen til det enkelte tilfælde, og det er ikke særlig konstruktivt at forsøge at finde den forklaring.

”Mange føler sig urolige når de hører om en kræftdiagnose, og så prøver de at forklare det,” siger Marisa Weiss, der er brystkræftoverlever og direktør i Lankenau Medical Center ved Philadelphia og skaberen af Breastcancer.org. Hendes råd er, at man skal acceptere, at der ikke altid er en forklaring på de DNA skader, som fører til kræft. Man skal lade være med at stille spørgsmålet ”hvad hvis…”.

”Alt skal nok blive godt”

Hvis man forsøger at berolige kræftpatienter ved at sige, at det hele nok skal gå, kan man risikere at forvirre dem mere end man gavner dem. Der ligger måske mange års behandling foran dem, og de skal forholde sig til mange stadier af behandlingen.

Det kan være, at man skal have svulsten fjernet, derefter skal man måske have stråler og måske også kemoterapi. Ifølge doktor Weiss er der ikke mange kræftpatienter, der har lyst til at høre, at det ikke er noget og at alt nok skal gå fint. Det hjælper ikke på bekymringerne. Ligesådan har de heller ikke behov for at få at vide, hvad de skal gøre og ikke gøre. ”Vær positiv,” kan nogle pårørende finde på at sige. Men det er nemt nok at sige, hvis det ikke er dig, der er syg. Ikke alle brystkræftforløb går lige efter en snor, så det er vigtigt, at du viser, at du forstår patientens situation og den behandling, hun skal igennem.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?