En mammografi-undersøgelse kan være første trin til at få konstateret kræft, men det kan også blive optakten til mange års depression.

Så længe risikerer brystkræftpatienter depression

 

Depression er en invaliderende sygdom, der i følge det amerikanske cancer institut, rammer 15 til 25 pct. af alle kræftpatienter, og rigtig mange af de kvinder, der får diagnosen brystkræft er især udsatte.

En ny undersøgelse offentliggjort i Journal of Clinical Oncology har undersøgt risikoen for at få en depression hos kvinder med brystkræft.

Undersøgelsen omfattede næsten 2 millioner kvinder, som var sunde, da undersøgelsen gik i gang, og som ikke led af større psykiatriske lidelser. Forskerne fulgte kvinderne fra 1998 til 2011 for både at spore brystkræft, hospitalsbehandling for depression og brug af antidepressiv medicin, og mere end 44.000 kvinder blev diagnosticeret med brystkræft i overvågningsperioden.

Forskerne forventede, at kvinder med diagnosen ville have en risiko for at få en depression i det første år efter, at diagnosen var stillet. Det viste sig at holde stik, men overraskende nok var risikoen stadig høj selv efter tre og otte år.

Resultaterne viste, at det især er kvinder under 50 år og over 70 år, der har den største risiko for at få en depression, når de har brystkræft.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?