Skip to main content
Brystkræftpatienter, der forventer slemme bivirkninger, risikerer også at de bliver værre.

Bivirkninger forværres, hvis du frygter dem

Frygt for bivirkningerne kan medføre at patienter rammes mere og hårdere af smerter, vægtøgning eller andre bivirkninger.

{snippet start}

Det viser i hvert fald en ny undersøgelse fra Universitätsklinikum Hamburg-Eppendorf af brystkræftpatienter, der fik hormonmidlet Tamoxifen i forlængelse af deres behandling.

Undersøgelsen fandt, at kvinder, der havde højere forventninger for at lide flere og værre bivirkninger før deres behandling begyndte, faktisk også oplevede flere bivirkninger efter to års hormonbehandling. De oplevede næsten dobbelt så mange bivirkninger som kvinder med positive eller ikke helt så dårlige forventninger.

Forskerne siger, at deres resultater er vigtige, fordi kvinder kan finde på at stoppe deres hormonbehandling, hvis de oplever for mange bivirkninger og dårligere helbredsrelateret livskvalitet og det kan påvirke behandlingens succes og overlevelsesmuligheder. Men hvis forventningerne påvirker risikoen for at opleve bivirkninger, så kan rådgivning måske reducere risikoen og dermed sikre at patienterne fortsætter med at tage deres medicin.

"Vores resultater viser, at forventningerne udgør en klinisk relevant faktor, der påvirker det langsigtede resultat af hormonbehandling. Forventningerne kan ændres, så de langsigtede bivirkninger mindskes og den forebyggende kræftbehandling mod brystkræft frobedres," siger professor Yvonne Nestoriuc fra Institut for psykosomatisk medicin og psykoterapi, der ledede undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Annals of Oncology.

Undersøgelsen er baseret på 111 kvinder, der deltog i et klinisk forsøg på Brystkræftcentret ved Marburg universitet i Tyskland. Kvinderne var blevet opereret for hormonreceptorpositiv brystkræft og fik derefter hormonbehandling med tamoxifen eller aromatasehæmmere som exemestan.

Forskerne spurgte patienterne om deres forventninger til effekten af at tage adjuverende hormonbehandling i starten af forsøget, og vurderede deres bivirkninger efter tre måneder (107 kvinder) og efter to år (88 kvinder). Nogle kvinder droppede ud i løbet af forsøget efter at være stoppet med hormonbehandling, fordi de ikke kunne kontaktes, nægtede at deltage i de opfølgende vurderinger eller af medicinske grunde. To kvinder døde inden den to-årige opfølgning.

Ved starten af forsøget sagde ni patienter, at de ikke forventede nogen bivirkninger fra hormonbehandlingen; 70 patienter (63%) sagde, at de forventede milde bivirkninger og 32 patienter (29%) forventede moderate til svære bivirkninger.

Efter tre måneder havde de 19 patienter, som senere udgik af forsøget, signifikant flere bivirkninger end de 88 patienter, der fortsatte i forsøget. Efter de to år viste der sig en tydelig sammenhæng mellem hvor mange, der fortsatte med at tage den enbefalede medicin, og deres forventninger til bivirkninger i begyndelsen af forsøget. Den såkaldte to-årige compliance (i hvilket omfang man fortsætte med at tage sin medicin) var højere hos kvinder med lave forventninger til bivirkninger inden behandlingen startede (87% compliance), end hos kvinder med høje forventninger til bivirkninger (69% compliance). Frygt for bivirkninger ved starten af studiet medførte 80 procent flere bivirkninger efter to år og en lavere helbredsrelateret livskvalitet i forhold til kvinder, der ingen eller kun milde bivirkninger forventede. 

Bivirkninger inkluderet ledsmerter (71%), vægtforøgelse (53%) og hedeture (47%). Men kvinderne rapporterede også symptomer, der ikke direkte kan henføres til deres medicin - som rygsmerter (31%), åndedrætsbesvær (28%) og svimmelhed (26%).

"Dette underbygger den konklusion, at psykologiske mekanismer som negative forventninger til behandlingen spiller en væsentlig rolle brystkræftpatienters oplevelse af bivirkninger," siger professor Nestoriuc, der i øjeblikket udfører et kontrolleret forsøg for at finde ud af hvilke metoder, der kan forbedre kvinders forventninger om bivirkninger. De undersøger om rådgivning fra psykologer eller uddannet medicinsk personale lige før starten af behandlingen samt i de første par måneder kan reducere bivirkningerne.