Lidt rødvin beskytter mod brystkræft

Lidt rødvin beskytter mod brystkræft
 

Rødvin i moderate mængder kan reducere risikoen for brystkræft, viser ny forskning fra Cedars-Sinai Medical Center.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort online i tidsskriftet Journal of Womans Health, udfordrer den udbredte tro på, at alle typer af alkoholforbrug øger risikoen for at udvikle brystkræft. Læger har længe fastslået, at alkohol øger kroppens østrogenniveau, der fremmer væksten af kræftceller.

Men Cedars-Sinai undersøgelse viste, at kemikalier i røde druer sænkede østrogenniveauet, og løftede testosteronniveauet hos præmenopausale kvinder, der drak 2,3 dl rødvin (et lille glas) om aftenen i omkring en måned.

Hvidvin havde ikke den samme effekt.

Forskerne kalder deres resultater opmuntrende,og påpeger at kvinder, der lejlighedsvis drikker alkohol, måske skulle revurdere deres valg.

"Hvis du skal have et glas vin til middagen, bør du vælge et glas rødvin," siger Dr. Chrisandra Shufelt, assisterende direktør for Womans Heart Center på Cedars-Sinai Heart Institute og en af undersøgelsens co -forfattere.

"Skifter du fra hvidvin til rødvin kan du ændre din kræftrisiko."

Shufelt påpeger at brystkræft er den hyppigste form for kræft blandt kvinder.

I Danmark kommer der 4.500 nye tilfælde til hvert år.

Skiftede mellem Cabernet Sauvignon og Chardonnay

I Cedars-Sinai undersøgelse, var 36 kvinder sat til at drikke enten Cabernet Sauvignon (rødvin) eller Chardonnay (hvidvin) dagligt i næsten en måned, og derefter skiftede til den anden type vin. Blod blev indsamlet to gange hver måned for at måle hormonniveauet.

Forskerne forsøgte at afgøre, om rødvin efterligner effekten af aromatasehæmmere, som spiller en central rolle i forvaltningen af østrogen niveauer. Aromatasehæmmere anvendes i øjeblikket til behandling af brystkræft.

Forskerne påpegede, at ændringerne i hormonmønstrene, antydede at rødvin kan dæmme op for væksten af kræftceller, som det også er blevet påvist i reagensglasforsøg.

Medforfatter Dr. Glenn D. Braunstein, siger at resultaterne ikke betyder, at hvidvin øger risikoen for brystkræft, men at druer, der anvendes i disse vine kan mangle de samme beskyttende elementer, der findes i røde druer.

"Der er kemikalier i de røde druers skind og frø, som ikke findes i hvide druer, der kan nedsætte risikoen for brystkræft," siger Braunstein, der påpeger, at omfattende undersøgelser stadig er nødvendige for at evaluere sikkerheden og effektiviteten af rødvin for at se, om det specifikt ændrer risikoen for brystkræft. Han advarer om, at de seneste epidemiologiske data viser, at selv moderate mængder af alkohol generelt kan øge risikoen for brystkræft hos kvinder.

Indtil større undersøgelser er færdige, vil han ikke anbefale, at en ikke-drikker begynder at drikke rødvin.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?