Skip to main content

Rensemidler til kontaktlinser kan give øjeninfektioner

{snippet modul199}
 
{module 187}

Rensemidler til kontaktlinser er ikke alle lige gode. Det viser et studie, hvor forskere har undersøgt forskellige stammer af bakterien pseudomonas aeruginosa , som kan forårsage mikrobiel keratitis eller hornhindebetændelse, der kan forårsage tab af synet.

Forskerne testede ni stammer af P. aeruginosa, der var indsamlet fra hospitalspatienter i Storbritannien og sammenlignede dem med P.aeruginosa stamme 9027, som er den standard, der anvendes til tests af  desinfektionsopløsninger til kontaktlinser.

De fleste af bakteriestammerne blev dræbt inden for 10 minutter efter at være blevet anbragt i kontaktlinsevæske. Resultatet svarede dermed til de tests, der er lavet med stamme 9027. Men en enkelt bakteriestamme, kaldet 39016, overlevede i opløsningen i mere end fire timer. Den kan forårsage mere alvorlige tilfælde af keratitis.

Resultaterne, der netop er offentliggjort på et møde i  Society for General Microbiology i Liverpool, viser, at alle rensemidler til kontaktlinser skal kunne dræbe samtlige P. aeruginosa stammer, siger forskerne.

"Mikrobiel keratitis kan være skæbnesvanger for en patient, så det er vigtigt, at risikoen for at udvikle betændelsen bliver mindsket ved at forbedre kontaktlinse desinfektionsmidlerne,” siger undersøgelsens forfatter Craig Winstanley.