Sidder du for lang tid med musen foran skærmen øger det din risiko for nærsynethed.

Derfor er du blevet nærsynet

 

Alvorlig nærsynethed skyldes ikke, at du er arveligt belastet, men formentlig din skoletid og at du tilbringer for lidt tid udendørs.

Jo højere uddannelse du har, des større er din risiko nemlig for at blive nærsynet.

En ny tysk undersøgelse har fundet stærke beviser for, at et højere uddannelsesniveau og mange års uddannelse er to faktorer, der er forbundet med en større risiko for og sværhedsgrad af nærsynethed.

Forskningen er den første befolkningsbaserede undersøgelse for at påvise, at miljøfaktorer kan trumfe genetik i udviklingen af nærsynethed.

Undersøgeksen er offentliggjort i tidsskriftet oOftalmology.

Nærsynethed er blevet endnu mere udbredt over hele verden i de seneste år og udgør et voksende globalt helbredsproblemer. Svær nærsynethed er en væsentlig årsag til synsnedsættelse og er forbundet med større risiko for nethindeløsning, nærsynet makuladegeneration samt for tidlig udvikling af både grå stær og grøn stær. I USA påvirker nærsynethed nu omkring 42 procent af befolkningen.

Og i de boomende asiatiske økonomier rapporteres der også om en stigning i nærsynethed på op til 80 procent, en hurtig vækst, som tyder på, at miljømæssige faktorer spiller en væsentlig rolle.

Resultaterne fra Universitätsmedizin der Johannes Gutenberg-Universität Mainz, Tyskland, er baseret på en undersøgelse af 4.658 tyskere i alderen 35 til 74, der ikke havde fået kirurgiske indgreb eller led af andre øjensygdomme.

Undersøgelsen viste at.

• 24 procent uden nogen videregående uddannelse blev nærsynede
• 35 procent med en gymnasie- eller erhvervsuddannelse blev nærsynet
• 53 procent af de universitetsuddannede var nærsynede

Ud over uddannelsesniveauet konstaterede forskerne også, at folk, der tilbragte flere år med at studere, havde en større tilbøjelighed til at være stærkt nærsynede - nærsynethed forværredes for hvert skoleår.

Desuden kiggede forskerne på effekten af 45 genetiske markører, men fandt, at det var en meget svagere faktor for sværhedsgraden af nærsynethed i forhold til uddannelsesniveau.

Modgift til stigningen i nærsynethed kunne være noget så simpelt som at tilbringe mere tid udenfor. I de sidste mange år har undersøgelser af børn og unge i Danmark og Asien vist, at mere tid udendørs og eksponering for dagslys er forbundet med mindre nærsynethed.

"Da studerende synes at have en højere risiko for nærsynethed, giver det mening at opfordre dem til at tilbringe mere tid udendørs som en forebyggelseforanstaltning," siger undersøgelsens chefforsker dr. Alireza Mirshahi.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?