Skip to main content
En god grædetur kan forbedre dit humør - i hvert fald efter et par timer.

En god grædetur forbedrer dit humør

En god grædetur kan faktisk være godt for dig, måske ikke lige umidelbart, men på længere sigt.

{snippet start}

Det tyder i hvert fald et nyt forsøg fra University of Tilburg i Holland på. Her har forskeren Asmir Gračanin og hendes kolleger videofilmet en gruppe af deltagere, mens de så to typiske tudefilm La vita è bella (om en far der forsøger at forskønne livet i en KZ-lejr for sin søn) og Hachiko: En ven for livet (hvor Richard Gere spiller en professor, der finder en hundehvalp på en station).

Deltagerne blev flere gange efter forevisningen af de to film spurgt ind til deres følelser.

Selvom mennesker er den eneste art, der er i stand til at græde ved vi kun lidt om grådens funktion. Mens nogle forskere ser gråd som et råb om støtte, trøst eller hjælp mener andre, at grådens vigtigste rolle er at lindre følelser. Men forskellige undersøgelser om sidstnævnte har dog givet modstridende resultater.

Undersøgelser, hvor deltagere har fortalt om hvordan de havde det efter at de sidste gang græd, tyder på at deltagerne får det bedre af at græde, mens undersøgelser i laboratorier, hvor deltagerne typisk har set en trist film, tyder på det modsatte. At gråd konsekvent medfører et fald i humør umiddelbart efter en følelsesmæssig begivenhed.

Derfor forsøgte Gračanin at udvide den sidste metode ved både at tjekke den umiddelbare og den forsinkede effekt af gråd på humøret efter at have set triste film. De to film, der er kendt som virkelige tårepersere, blev vist til 60 deltagere, der middelbart efter fremvisningen blev spurgt om deres følelser og humør. De blev også bedt om at klassificere deres humør 20 og 90 minutter senere.

Humørskift

28 personer græd under fremvisningen af en af de to film, mens 32 ikke fældede en tåre.

Som forventet var der ingen ændringer hos de personer, der ikke blev berørt af filmene i et omfang, der medførte tårer.

Men humøret var umiddelbart meget lavere hos de deltagere, der græd under fremvisningen. 20 minutter efter var deres humør dog tilbage på det niveau, det var på før fremvisningen. Men efter 90 minutter var deres humør faktisk bedre end det var tilfældet før filmene startede. Disse humørskift havde dog ikke noget at gøre med hvor mange gange de græd under filmene.

{module also psyken}

Ifølge Gračanin er det dette dyk og efterfølgende tilbagevenden til det tidligere humør, der kan få folk, der græder, til at føle det som om de er i et langt bedre humør efter at de har vandet høns.

Men det lader til, at gråden også medfører et stemningsløft, dog først efter et stykke tid.

"Efter den første forringelse af humøret efter at have grædt, tager det noget tid for humøret at vende tilbage og ligefrem blive bedre end før de triste følelser," forklarer han. Dette mønster genkendes ofte i retrospektive studier, hvor folk bliver bedt om at vurdere deres humør efter at have grædt.