Midaldrende kvinder er de mest empatiske

Hvis du er omkring 50 år har du mere empati end både yngre og ældre kvinder og mænd.
Ifølge en ny undersøgelse af mere end 75.000 voksne, er kvinder i denne aldersgruppe mere empatiske end mænd på samme alder og end yngre eller ældre mennesker.
"Samlet set er midaldrende voksne af begge køn mere empatiske, ifølge vores måling," siger Sara Konrath, medforfatter til en artikel om alder og empati, der snart offentliggøres i Journals af Gerontologi: Psycolocical and Social Sciences.
"De fortalte, at de oftere reagerede følelsesmæssigt på andres erfaringer, og de var også mere tilbøjelige til at forsøge at forstå, hvordan tingene så ud fra andres perspektiv."
Forskerne analyserede data om empati fra tre separate store undersøgelser af amerikanske voksne.
De fandt konsistent evidens for et omvendt U-formet mønster af empati i løbet af den voksne levetid, hvor yngre og ældre voksne udviser mindst empati og midaldrende voksne rapporterer mest.
Ifølge O'Brien skyldes dette mønster, at de kognitive evner og erfaring forbedres i den første halvdel af livet og forringes i den sidste del. Og evnen til at sætte sig ind i andre menneskers følelser, lidelser og glæder følger de kognitive evner og erfaringer.
Mere forskning er dog nødvendig for at forstå, om dette mønster virkelig er et resultat af en persons alder, eller om det er et resultat af den generation, der voksede op i hippietiden og med ungdomsoprøret.
Børn af 60erne
"Amerikanerne født i 1950'erne og 60'erne - de midaldrende mennesker i vores undersøgelser - er blevet opdraget under historiske sociale bevægelser, fra borgerrettighedsbevægelser til forskellige antikrigsbevægelser," forklarer forfatterne, der ud over Konrath består af Ed O'Brienog Linda Hagen ved University of Michigan og Daniel Gruhn på North Carolina State University.
"Det kan være, at nutidens midaldrende voksne rapporterer højere empati end andre årgange, fordi de voksede op i perioder med vigtige samfundsmæssige ændringer, der afspejlede følelser og perspektiver fra andre grupper."
Tidligere forskning har konstateret en mindre empati og større narcissisme blandt unge i dag sammenlignet med tidligere generationer af unge voksne.
O'Brien og Konrath planlægger at gennemføre yderligere forskning i empati for at finde ud af, om folk kan trænes til at vise mere empati med nye elektroniske medier, f.eks.
"I betragtning af den grundlæggende rolle empati spiller i hverdagens sociale liv og forholdet til mange vigtige sociale aktiviteter, som frivilligt arbejde og donationer til velgørende organisationer, er det vigtigt at lære så meget som vi kan om hvad der udløser empatisk reaaktioner," siger Konrath.