Skip to main content

Facebook gør dig psykisk stærkere

facebook og andre sociale medier kan booste dit selvværd.
 
{module 133}

Facebook er sundt for din selvopfattelse, viser et nyt studie.

Måske sidder du lige nu og bliver psykisk stærkere end du selv tror. Især hvis du læser denne artikel efter at have været på Facebook.

En gruppe forskere fra Cornell University, New York, har lavet et eksperiment med 88 studerende, som dokumenterede, at en profil på Facebook kan give bekræftelse og øget selvværd, fordi profilen giver mulighed for at gøre opmærksomme på ens personlige fordele og venskaber.

Forskerne kunne også vise, at en Facebook-bruger, efter at have fået kritik i det virkelige liv, ubevist søger til sin online profil for at booste selvtilliden.

"Det er en udbredt ’sandhed’ at Facebook mest bruges til at slå tiden ihjel og er forbundet med negative konsekvenser, men vores research viser, at det kan være en psykologisk meningsfuld aktivitet, der på et ret dybt niveau tilfører den enkelte en selvværdsfølelse," siger medforfatter Jeff Hancock, som er professor i kommunikation og informationsvidenskab.

Tilfredsstiller behov

"Den ekstraordinære megen tid folk bruger på Facebook er måske et udtryk for funktionens evne til at tilfredsstille behov, som er helt fundamentale for mennesket," siger han.

At se på ens Facebook profil giver måske følelsesmæssige fordele for millioner af mennesker ved at genskabe den dybe følelse af, at de er gode mennesker, som er elskede af venner og familie.

Jeff Hancock foreslår også, at online dating i sig selv kan have en lignende god effekt på selvtilliden. Bare det at lave en datingprofil og at se, hvem der reagerer på profilen, får måske singler og nyskilte til at se på deres gode sider.

"Også studerende, som er stressede over en eksamen, kan opnå bekræftelse og beroligelse ved at kommunikere med andre i deres online netværk," siger Hancock i forbindelse med Cornell University’s offentliggørelse af studiet bl.a. i magasinet Personality and Social Psychology Bulletin.