Skip to main content
Meditation og mindsfulness dæmper angst. ved at påvirke områder i hjernen, der kontrollerer hhv. tankevirksomhed og følelser samt angst og depression.

Derfor dæmper meditation angst og uro

{snippet start}

Mindfulness og meditation dæmper følelsen af uro og angst. Det ved mange, der mediterer. Men nu kan forskerne også forklare, hvorfor.

Metoderne til at styre tanker og følelser og at være i nuet, mindfulness og meditation, aktiverer visse dele af hjernen, som bl.a. er forbundet med følelsen af angst. Det har en gruppe forskere fra Wake Forest Baptist Medical Center nu dokumenteret.

Mens der for mange aldrig har været tvivl om, at meditation virker, viser en lille ny undersøgelse hvorfor, og forklaringen er, at meditation har en effekt på aktiviteten i særlige regioner i hjernen, nemlig et sted i den forreste hjernebark, som kontrollerer tankevirksomhed og følelser, og den såkaldte ventromediale præfrontale hjernebark, som påvirker uro og angstfølelser.

Det ser ud til at meditation øger aktiviteten i den ventromediale præfrontale hjernebark og nedsætter aktiviteten i naterio cingalate cortex, der er området forrest i hjernebarken.

Få timers træning

”Mindfulness handler om at være i øjeblikket og kontrollere den måde vi reagerer på tanker og følelser,” siger leder af undersøgelsen, Fadel Zeidan, der er neurobiolog. 

”Det er interessant, hvordan de nye resultater viser en forbindelse mellem regioner i hjernen og udførelsen af meditationsteknikker.”

{module also smerter}

Undersøgelsen, der er offentliggjort i magasinet Social Cognitive and Affective Neuroscience , omfattede 15 mennesker, som i forskellige grader var påvirket af daglig angst, uden dog at være direkte syge, og som aldrig havde dyrket meditation.

Deltagerne blev hjernescannede for at spore hjerneaktiviteten fra begyndelsen af undersøgelsen. De fik også deres angstniveau målt. Derefter fik de undervisning i mindfulness og meditation. Og efter undervisningen på 4 gange 20-minutters sessioner undersøgte forskerne igen angstniveauet og de fik igen scannet hjernen.

Her fandt forskerne ud af, at angstniveauet var faldet med helt op til 39 pct., og det kunne ses, at dette fald var forbundet med øget og formindsket aktivitet i de to undersøgte områder i hjernen.

{module also depression}

”Disse resultatet beviser, at de tankeregulerende mekanismer, der ligger i mindfulness og meditiation, dæmper angst,” konkluderede forskerne bag studiet.