Skip to main content

Tjek øjnene og se, hvor utålmodige andre er

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hvor utålmodige er meneskene omkring dig? Det kan du finde ud af, hvis du kigger på deres kropsbevægelser og herunder også, hvor hurtigt deres øjne går fra et fokus til et andet.

Folk med hurtige øjenbevægelser har nemlig en tendens til at være mindre tålmodige og mere tilbøjelige til at træffe impulsive beslutninger, viser en ny undersøgelse.

Hvis folks øjne bevæger sig hurtigt fra et sted til et andet, så hjælper det med at afsløre, hvordan en persons hjerne vurderer tiden i forhold til værdien af en potentiel belønning.

"Når jeg går på apoteket og se en lang kø, hvordan kan jeg afgøre, hvor længe jeg er villig til at stå i den?" siger Reza Shadmehr, der er professor i biomedicinsk teknik og neurovidenskab på Johns Hopkins University.

"Er de, der går og aldrig kommer ind i køen også dem, der har tendens til at tale hurtigt og gå hurtigt, måske på grund af den måde, de sætter pris på tid i forhold til belønninger?"

Belønninger

At have en bedre forståelse for, hvordan folk vurderer tid, og hvor hurtigt de træffer beslutninger, kan hjælpe med at forklare, hvorfor fejl i visse områder af hjernen gøre beslutningsprocessen sværere for mennesker med hjerneskader eller neurologiske lidelser som skizofreni, siger forskerne.

Undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of Neuroscience, er baseret på en række forsøg med frivillige, og den fandt en stærk forbindelse mellem øjenbevægelsernes hastighed og den enkeltes tålmodighed og impulsivitet.

"Det lader til, at folk, der laver hurtige bevægelser, har en tendens til at være mindre villige til at vente," siger Shadmehr.

"Vores hypotese er, at der kan være en grundlæggende sammenhæng mellem den måde, nervesystemet evaluerer tid og belønning med bevægelser og beslutninger. En beslutning om at bevæge sig er motiveret af et ønske om at forbedre ens situation, som igen er en stærk motiverende faktor i mere kompleks beslutningstagning,” siger Reza Shadmehr.