Skip to main content
Kvinde sover

Sådan styrer generne din søvn

{snippet modul199}
 
{module 187}

Det ligger åbenbart i generne hvor meget søvn du får om natten.

Et nyt studie peger på, at der i hvert fald til en vis grad er sammenhæng mellem gener og søvn. Det tyder nemlig på, at visse genetiske variationer giver en forskel på få minutters søvn om natten. Ikke meget, kan man sige. Men resultaterne kan måske vise et større perspektiv på, hvordan gener påvirker lidelser som hyperaktivitet og f.eks. diabetes.

”Søvnmønstre er påvirket af genetiske forskelle,” siger lederen af studiet dr. Daniel Gottlieb, der forsker i søvn og er associeret professor i medicin ved Harvard Medical School.

”Dette studie er begyndelsen på forskeres forsøg på at identificere genetiske forskelle og vil forhåbentlig hjælpe os med bedre at forstå årsagerne til søvnproblemer og deres sammenhæng med andre vigtige helbredsproblemer,” siger han.

Forskere mener, at flere aspekter ved søvn – herunder hvornår og hvor længe man sover – til en vis grad er arveligt. Søvnens længde er samtidig forbundet med sygdomme som diabetes, højt blodtryk og depression.

Det er altså muligt, at genetiske variationer kan være årsagen til søvnproblemer, som igen kan være årsag til højt blodtryk. Men det er også muligt, at generne i sig selv direkte påvirker begge dele, da de fleste gener har flere funktioner, siger Gottlieb.

I det nye studie har forskere undersøgt gener og søvnvaner ved 47.180 europæere og 4.771 amerikanere med afrikansk oprindelse. De identificerede genetiske variationer forbundet med gennemsnitlig tre minutters længere søvnlængde pr. nat.

Derefter analyserede de tidligere studier med information om disse genetiske variationer.

”Vi identificerede et område af DNA, og det viste sig at påvirke hvor længe den enkelte sov,” siger Daniel Gottlieb. De forsøgspersoner, der havde en genvariation, sov ikke bare en smule længere, men de havde også lavere niveauer af hyperaktivitet ligesom de havde lavere blodsukkerniveauer.

Det andet DNA område, som forskerne identificerede og som er forbundet med kortere søvn, har tidligere været forbundet med psykiatriske problemer som risiko for depression og skizofreni.