Snorken er ikke bare irriterende, men kan være decideret livsfarligt på længere sigt.Snorken er ikke bare irriterende, men kan være decideret livsfarligt på længere sigt.

6 skjulte farer ved snorken

Snorker du eller din mand alvorligt er det ikke bare irriterende, men kan ifølge adskillige undersøgelser ligefrem medføre alvorlige helbredsproblemer.

1. Demens

Din hjerne risikerer at blive ældet mange år tidligere, hvis du snorker natten lang, viser en nyere undersøgelse fra New York University Langone Medical Center, hvor forskerne har fulgt 2.470 personer mellem 55-90 år i over 15 år.

Deltagerne blev inddelt i tre kategorier ud fra om de ingen problemer havde med hukommelse og tænkning, om de havde tidlige stadier af mild kognitiv svækkelse (MCI) eller om de havde tegn på Alzheimers sygdom.

For eksempel viste en sammenligning af deltagere, der udviklede MCI eller Alzheimers sygdom i løbet af undersøgelsen, at dem med vejrtrækningsproblemer udviklede MCI gennemsnitligt som 77 år, mens dem uden gennemsnitligt var 90 år. Og Alzheimers startede fem år tidligere hos dem med natlige vejrtrækningsproblemer - med en gennemsnitsalder på 83 mod 88 år.

2. Kræft

Mennesker med søvnapnø - der oftest medfører alvorlig snorken - har omkring fem gange større sandsynlighed for at dø af kræft, konkluderede en undersøgelse i 2012 fra University of Wisconsin, hvor man fulgte 1.522 personer i op til 22 år. Åndedrætsbesvær medfører ændringer i dine arterier og blodkar, der kan fremskynde væksten af tumorer samtidig med at kræftceller får flere muligheder for at sprede sig, mener undersøgelsens forfattere.

3. Hjertekar-sygdomme

Risikoen for såvel for højt blodtryk, blodpropper og slagtilfælde er markant højere for personer, der snorker. Forskere fra Henry Ford Health System i Detroit fandt en sammenhæng mellem tung snorken og skader på arterierne, der øger risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald. De to inderste lag af arteriernes vægge var betydeligt tykkere hos personer, der snorkede, hvilket er tegn på en øget risiko for blodpropper og andre hjertekarproblemer.

  • 1
  • 2
Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?