Søvnapnø hos ældre forbindes nu med Alzheimers

Med alderen kommer mange ældre til at lide af søvnapnø, der får en til at sove dårligt, men nu tyder det også på at lidelsen kan forårsage Alzheimers sygdom.

Det mener forskerne bag et nyt, mindre studie, som viser en sammenhæng mellem de to lidelser. Forskningen er dog på et så indledende stadie, at intet endnu er bevist, men forskerne kan alligevel se en tydelig sammenhæng mellem, at ældre tynde mennesker med tegn på afbrudt vejrtrækning under søvnen også har indikationer på at kunne udvikle Alzheimers.

Søvnapnø er kendt som en lidelse, der specielt viser sig som påvirkning af vejrtrækningen, når man sover. Man holder simpelthen op med at trække vejret i korte sekvenser, og pauserne bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt ilt til hjernen, og man derfor vågner kortvarigt. Personer med søvnapnø snorker også ofte kraftigt og ligger uroligt, når de sover.

"Foreløbig har vi en teori om, at der er en sammenhæng,” siger forskningschef Dr. Ricardo Osorio, fra New York University School of Medicine.

”Men udsigten til, at der er en sammenhæng, bør undersøges nøjere, fordi der i høj grad kan være en sammenhæng mellem søvn, aldring og hukommelse, som især påvirkes ved Alzheimers sygdom.

 "Det er tydeligt, at søvn er vigtig for hukommelsen, og søvnen ændrer sig med alderen.  Afbrudt vejrtrækning under søvnen tiltager også med alderen,” siger han.

Mennesker med søvnapnø ved ofte ikke, at de lider af det. De vågner ´bare´ mange gange om natten, fordi de ubevidst skal have luft. I svære tilfælde kan mennesker med søvnapnø vågne 35 eller flere gange i timen.

Tynde i risikozonen

I det nye studie testede forskerne 68 seniorer, der var i 60´erne, 70´erne og 80´erne med en gennemsnitsalder på 71 år.

25 pct. af dem havde symptomer på moderate til alvorlige vejrtrækningsproblemer under søvnen, og 49 pct. havde milde problemer. Men ingen af dem klagede over søvnløshed eller koncentrationsbesvær, som søvnapnø kan forårsage.

Forskerne fandt, at de tynde deltagere med vejrtrækningsproblemer under søvnen i højere grad havde biologiske tegn på en forøget risiko for at udvikle Alzheimers. Tegnene viste sig i form af ødelæggelser på hjernen og nedsat glucoseindhold i hjernen.

”Vi ved ikke, om disse mennesker vil udvikle Alzheeimers, og hvor stor en risiko, de har, men vi håber I fremtiden at kunne forudsige sandsynligheden,” siger Dr. Richardo Osorio.

Normalt øger forøget vægt risikoen for at få søvnapnø, men de tykke deltagere i studiet viste sig ikke at have en øget risiko for at få Alzheimers. Tværtimod var der noget, der tydede på, at let overvægt mindskede risikoen.

Studiet afslørede ikke, hvad der kom først. Alzheimers eller søvnapnø eller, om det er noget helt tredje som f.eks. aldring, der forårsager begge dele. Det er det, forskerne nu skal finde ud af.