Har du svært ved at sove mere end 5-6 timer i døgnet har du øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme som hjertesygdom og diabetes.

Sover du for lidt? Pas på dit helbred!

 

Sover du for lidt eller for længe, kan det både skyldes og medføre kroniske sygdomme og problemer.

En ny undersøgelse fra det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention ( CDC) fastslår, at for meget eller for lidt søvn er forbundet til almindelige kroniske sygdomme som diabetes, hjertesygdomme, fedme og angst hos 45-årige og derover.

Undersøgelsen definerer for megen søvn som 10 timer eller mere og for lidt søvn som 6 timer eller mindre.

"Nogle af relationerne mellem usunde søvnlængder og kroniske sygdomme kunne delvist forklares ved hyppig psykisk lidelse og fedme," siger medforfatter Dr. Janet B. Croft, der er en førende kronisk sygdomsepidemiolog i afdelingen for Population Health ved CDC.

Hun siger, at det tyder på, at læger bør holde øje med kronisk syge patienters mentale sundhed og kropsvægt, samt deres søvnkvalitet.

Undersøgelsen er baseret på data om mere end 54.000 personer over 45 år, der viste at 31 procent af deltagerne sov mindre end 6 timer i døgnet, 65 procent sov de optimale 6-9 timer i døgnet og 4 procent sov 10 timer eller mere.

Det største problem for midaldrende er derfor at alt for mange sover for lidt og undersøgelsen viste også en klar tendens til at denne tredjedel oftere rammes af hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes, samt fedme og psykiske lidelser.

Risiko for demens

Det samme gjaldt folk, der sov mere end ti timer, men de var dog endnu hårdere ramt af hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes. En anden helt ny undersøgelse viser at 60-70 årige, der sover over 9 timer dagligt øger risikoen for demens.

"At sove i lang tid betyder ikke nødvendigvis at du sover godt," siger Dr. M. Safwan Badr, der præsident for American Academy of Sleep Medicine (AASM).

Han siger folk skal forstå, at søvn påvirker sundhed: en sund, afbalanceret livsstil handler ikke bare om at spise sundt og være fit, men også om kvaliteten og længden af søvnen.

"Det er afgørende, at voksne sigter efter 7 til 9 timers søvn hver nat for at opnå de sundhedsmæssige fordele af søvn, men dette gælder især for dem, der kæmper med en kronisk lidelse," siger han.

Folk med kroniske sygdomme lider ofte af almindelige søvnproblemer som apnø og søvnløshed, der påvirker muligheden for en god nats søvn. Hvis du vågner op udmattet, så er du nødt til at få hjælp til at identificere problemet, siger han.

"Hvis du er diagnosticeret med et søvnproblem, kan behandling i væsentlig grad forbedre sygdomssymptomerne og din livskvalitet."

 

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?