Adgang til dagslys på arbejdspladsen er afgørende for en god søvn og medfører at du bliver mere aktiv.

Skru op for dagslyset og sov bedre

 

Sidder du og arbejder i et kontor med små vinduer, så kan det være årsagen til dine søvnproblemer.

Det viser en ny undersøgelse, hvor kontorpersonale, der fik mere dagslys på arbejdet, viste sig at få en bedre søvnkvalitet, blev mere fysisk aktive og fik en bedre livskvalitet end personale med dårligere belysning.

Undersøgelsen fra Northwestern Medicin og University of Illinois i Urbana-Champaign understreger vigtigheden af naturligt lys for medarbejdernes helbred og at arkitekturen bør prioritere at kontormiljøer placeres så de giver naturligt dagslys, mener undersøgelsens forfattere.

Medarbejdere med vinduer på arbejdspladsen fik 173 procent mere hvidt lys i arbejdstiden og sov i gennemsnit 46 minutter mere per nat end medarbejdere, der ikke fik naturligt lys på arbejdspladsen. Der var også en tendens til, at personale i kontorer med vinduer blev mere fysisk aktive end dem uden vinduer.

Personale uden vinduer havde det også dårligere i forhold til livskvalitet forbundet med fysiske problemer og vitalitet, samt fik dårligere resultater i målinger af søvnkvalitet og søvnforstyrrelser.

Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Clinical Sleep Medicine.

"Der er stigende tegn på, at udsættelse for lys i løbet af dagen, især om morgenen, er gavnligt for dit helbred gennem påvirkningen af humør, årvågenhed og stofskifte," siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Phyllis Zee, der er neurolog og søvnspecialist.

"Kontorfolk er en gruppe, der er i fare, fordi de typisk tilbringer dagen indendørs ofte uden adgang til fysisk eller endda kunstigt lys hele dagen. Undersøgelsens resultater bekræfter, at dagslys har kraftige virkninger på helbredet."

Vigtig for døgnrytmen

"Arkitekter skal være opmærksomme på betydningen af naturligt lys, ikke kun på grund af de potentielle energibesparelser, men også pga. medarbejdernes helbred," siger medforfatter Mohamed Boubekri, lektor i arkitektur ved University of Illinois.

Undersøgelsen er baseret på 49 skifteholds kontoransatte, hvoraf 27 arbejde på arbejdsstationer uden vinduer, mens de 22 andre havde arbejdsstationer med vinduer.

Medabejderne besvarede selv spørgsmål om deres livskvalitet og søvn kvalitet blev målt med Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI). Lyseksponering, aktivitet og søvn blev målt med actigraphy hos 21 af deltagerne; 10 af dem uden vinduer og 11 med vinduer.

Actigraphy er et måleapparat, der bæres på håndleddet og som giver målinger af lysstyrke og -mængde samt aktiviteter og søvn. Det er en ambulant fysiologisk datalogger, der registrerer bevægelse og belysning. Den blev anvendt for at måle aktivitetsniveauet i vågne tilstand og for at beregne søvnmængde.

"Lys er det vigtigste synkroniseringsmiddel for hjernen og kroppen," siger ph.d. kandidat i neurovidenskab Ivy Cheung, der er medforfatter på undersøgelsen.

"Ordentlig synkronisering af dine interne biologiske ure (kaldet døgnrytmen, red.) med jordens daglige rotation har vist sig at være afgørende for helbredet."

"Desuden sover mennesker, der får mere lys i løbet af dagen bedre om natten, hvilket også sikrer et bedre helbred," tilføjer Phyllis Zee.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?