Mindfulness under gåture styrker dit velbefindende

Gåture er effektive til at holde dig i form, men du kan også reducere din stress og styrke dit velbefindede ved samtidig at være mindful.

 

Det viser amerikanske forsøg på Penn State University i Pennsylvania, hvor forskere både har testet ældre voksnes velbefindende under gåture og unge studerendes ved forskellige aktiviteter.

Forskerne rekrutterede først 158 Penn State-studerende til undersøgelsen. I to uger opfordrede en speciel mobiltelefonapp, kaldet Paco, tilfældigt deltagerne otte gange om dagen til at besvare spørgsmål om deres nuværende aktivitet og sindstilstand.

Blandt spørgsmålene var bl.a. om de gik, om de var stressede eller ængstelige, samt spørgsmål, der var designet til at vurdere deres opmærksomhed.

Mindfulness er en metode til afstressning, hvor man flytter sin opmærksomhed fra tanker om dagligdagens gøremål og problemer til opmærksomhed på f.eks. vejrtrækning, følelser og omgivelser. Metoden har i adskillige undersøgelser vist sig at have en effekt på stress, angst og forskellige funktionelle lidelser.

Efter at have analyseret dataene fandt forskerne, at i de øjeblikke, hvor deltagerne var mere opmærksomme eller aktive end normalt, havde de nedsat negativ påvirkning. De fandt også en mulig synergistisk effekt, når folk var både opmærksomme og aktive.

"Når folk var både mere opmærksomme og mere aktive end normalt, synes de at have dette ekstra fald i negativ påvirkning," siger Chih-Hsiang Yang fra University of Southern California, der ledede studiet, mens han fik sin doktorgrad på Penn State.

"At være mere aktiv i et givent øjeblik, vil allerede reducere negativ påvirkning, men ved at være mere opmærksom end normalt på samme tid, kan du se denne forstærkede påvirkning."

For bedre at udforske årsagssammenhængen mellem mindfulness påvirkning af negative tilstande fuldførte Yang et andet studie, hvor ældre voksne, der deltog i en udendørs mindfulness-aktivitet, rapporterede om deres følelser af stress, angst og depression. Her fandt Yang, at den opmærksomme gang var forbundet med lavere niveauer af disse følelser.

At gå en tur kan være en god mulighed for mentalt at gennemgå dine gøremål, men ved at bruge tiden til i stedet at være mere opmærksom på din vejrtrækning og omgivelser kan det være med til at øge dit velbefindende, konstaterer Yang.

"Det kan være svært at bede folk om at bruge en masse tid på at dyrke moderat eller kraftig motion i fitnesscentre eller på løbeture, især hvis de føler sig stressede," sagde Yang.

"Men hvis de ikke behøver at ændre deres hverdagsadfærd, og i stedet kan forsøge at ændre deres sindstilstand ved at blive mere opmærksomme, kan de også opleve denne gavnlige effekt."

"Hvis nogen er på udkig efter en måde at klare denne slags følelser på, kan det være værd at prøve en form for bevidst bevægelse," siger David Conroy, der er professor i kinesiologi ved Penn State.

"Denne mulighed kan være særlig gavnlig for folk, der ikke nyder motion og foretrækker en mindre intens form for fysisk aktivitet."

Conroy synes, at det var interessant at se mønstre fremstå hos de enkelte deltagere, i stedet for blot at sammenligne mennesker, der generelt er mere opmærksomme med mennesker, der generelt er mindre opmærksomme.

"De fleste undersøgelser på dette område har fokuseret på forskellene mellem folk, der er mere versus mennesker, der er mindre opmærksomme, men vi så, at universitetsstuderende ofte glider ind og ud af opmærksomheds-niveauer i løbet af dagen," siger Conroy.

"At udvikle evnen til at skifte ind i disse tilstande af mindfulness efter behov kan være værdifuldt for at forbedre selvregulering og trivsel."

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?