Vær positiv, slap af og husk at nyde livet ellers stresser du også dit hjerte.

5 tips til at afstresse dit hjerte

 

Hvis du er under konstant stress, hvad enten det skyldes daglige trafikpropper, et ulykkeligt ægteskab eller for meget arbejde, så kan det have reelle fysiske virkninger på din krop.

Udover at det kan påvirke dit humør, din søvn og give appetitproblemer, så kan det også resultere i hjertesygdomme.

Forbindelsen mellem kronisk stress og hjertesygdomme er ganske vist ikke veldefineret, men forskerne mener, at stress kan udløse inflammation, som kan forårsage hjertesygdom. "Jeg tror, den konventionelle opfattelse er, at stress er dårligt for hjertet, men dataene er noget uldne,”  siger dr. Deepak Bhatt, der er direktør på Brigham and Women 's Hospital.

Alligevel står det klart, at stress kan påvirke hjertesygdomme på mere subtile måder. "Stress forårsager, at nogle mennesker handler på måder, der øger deres risiko for hjertesygdomme," siger Bhatt. Som eksempel nævner han, at stressede mennesker ofte spiser usund mad og ikke har energi eller tid til motion. Stress kan også føre til anden hjerteskadelige adfærd, såsom rygning og for meget alkohol.

Det gælder derfor om at lære at håndtere stress og kunne styre de usunde vaner. Her er fem tips, der kan hjælpe dig:

1. Vær positiv

Latter har vist sig at mindske niveauerne af stresshormoner, reducere betændelse i arterierne og øge den "gode" HDL-kolesterol.

2. Mediter

Når man mediterer og fokuserer på de indre tanker og samtidig foretager dybe vejrtrækninger mindsker man risikoen for hjertesygdomme, bl.a. fordi blodtrykket falder. Udover meditation kan også yoga og bøn være med til at afslappe sind og krop.

3. Motion

Hver gang du er fysisk aktiv, uanset om du går en tur eller spiller tennis, så frigiver din krop humørstyrkende kemikalier kaldet endorfiner. Motionen fjerner ikke kun stressen, men beskytter også mod hjertesygdomme ved at sænke dit blodtryk, styrke dine hjertemuskler og hjælper dig med at opretholde en sund vægt.

4. Træk stikket ud

Det er umuligt at undgå stress, hvis du er `på´ hele tiden. Cut forbindelsen til omverdenen. Undgå e-mails og tv-nyheder. Selv om det bare er 10 eller 15 minutter, så giv dig tid til at flygte fra hverdagens trummerum hver dag.

5. Slap af

Lyt til musik, tag et varmt bad eller brug tid på en hobby, der kan give dig en pause fra dit livs stressfaktorer.

Kilde: Harvard Medical School.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?