Skip to main content

Moderat motion holder din hjerne ung i alderdommen

Begynder du at løbe eller dyrke anden moderat motion i midalderen sikrer du, at din hjerne fungerer bedre som gammel.

{snippet start}

Det viser et tvillingestudie fra Finland, hvor forskere har fulgt 3050 tvillinger i 25 år fra de var gennemsnitligt 49 år til de var omkring 75 år gamle.

Forskerne har sammenlignet tvillingernes fysiske træningsniveau i midalderen med deres åndelige kapacitet 25 år senere. Resultaterne viste, at moderat træning, hvor man får pulsen op, men dog stadig kan føre en samtale, havde en positiv effekt på deltagernes hjerne som gamle. Det konstaterer forskerne efter at have sammenlignet tvillinger, hvor den ene trænede markant mere end den anden.

Undersøgelsen blev lavet af forskere ved universiteterne i Helsinki, Jyväskylä og Turku. Tvillingerne gav oplysninger om dere fysiske aktivitet gennem en spørgeskemaundersøgelse mellem 1975 og 1981, hvor deres gennemsnitsalder var 49 år.

Deltagernes kognition blev vurderet gennem telefoninterviews, der blev gennemført mellem 1999 og 2015.

{module also motion}

Sammenhængen mellem motion og hjerneaktivitet var uafhængig af forhøjet blodtryk, rygning, uddannelsesniveau, køn, fedme og druk.

"Det tyder på, at motionens gavnlige indflydelse på hjernen og kognition ikke udelukkende er baseret på en mindre risiko for hjertekar-problemer," siger Paula Iso-Markku fra universitetet i Helsinki, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Journal of Alzheimer's Disease.

Resultaterne viste dog også at det ikke havde nogen betydning for hukommelsen at øge mængden af fysisk aktivitet. Sørgede man for at dyrke moderat fysisk træning, så hjalp det på hjernen. Kun de mest inaktive deltagere havde en betydeligt højere risiko for kognitiv svækkelse.

{module also demens}

"Samlet set viser undersøgelsen, at moderat fysisk aktivitet, hvilket kræver mere anstrengelse end at gå, er forbundet med bedre kognition efter 25 år," fastslår professor Urho Kujala fra Jyväskylä universitet.