Find ud af hvornår på dagen du har den højeste kropstemperatur. Det er tidspunktet hvor du får mest ud af din træning.

Sådan vælger du det rigtige træningstidspunkt

 

De fleste dyrker motion, når de lige kan få det til at passe ind i en ellers travl hverdag, men det er faktisk ikke helt ligegyldigt, hvornår man tager kondiskoene på og kaster sig ud i den ugentlige træning.

Det bedste tidspunkt på døgnet varierer fra person til person, men når man først har fundet det, har man det en gang for alle, skriver den amerikanske organisation, Råd for Motion.

Sådan finder du det rigtige fitness tidspunkt:

  • Begynd med at være opmærksom på din krops døgnrytme. Det gælder bådede fysiske, psykiske og adfærdsmæssige ændringer, som du oplever inden for en 24-timers cyklus.
  • Tag din temperatur nogle gange om dagen i fem eller seks dage. Skriv resultaterne ned og find det tidspunkt på dagen, hvor din krop er varmest.
  • Når din temperatur er på sit højeste, skal du dyrke motion, hvis det overhovedet er muligt. Flere undersøgelser viser, at de fleste får mest ud af at træne sidst på eftermiddagen, hvor deres ydeevne topper. Men tidspunktet varierer fra person til person.
  • Hvis du i forvejen har et tidspunkt, hvor du føler, du får mest ud af motionen så blæs på, hvad din temperatur log-bog siger.
  • Hvis du træner forud for et stort motionsløb eller anden stor begivenhed, så forsøg at træne på det samme tidspunkt hver gang, du træner. Og gør det helst på det tidspunkt på dagen, hvor løbet skal afholdes.
  • Husk, at al fysisk aktivitet er bedre end ingen, men prøv om du kan motionere 3-5 gange om ugen.

Læs også: Panodiler øger udholdenheden over for høj varme

Læs også: Fitness en gang om ugen kan være nok

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?