Sandt eller falsk? Fem myter om dig og alkohol
Vi kender alle de gode undskyldninger og de ligeså gode husråd om alkohol. Hvem har ikke fået smarte fifs til, hvordan man undgår tømmermænd eller hvordan man hurtigt bliver ædru, hvis det er nødvendigt?
Nogle af rådene er gode nok, andre af det rene pjat.
Vi har fundet et lille udsnit af de mest almindelige myter, og vil her forsøge at videregive, hvad der er op og ned:
Myte nr.1: Øl før spiritus – no go…
Nogle mener, at de får værre tømmermænd, hvis de drikker deres alkohol i en bestemt rækkefølge. Øl før spiritus skulle være særlig slemt. Men sandheden er nærmere, at det er mængden af alkohol, der giver problemerne næste dag. Mønsteret er ofte, at man drikker øl og derefter går over til hård spiritus ud på natten. Og så tror man, at det er de stærke varer til sidst, der gør en syg næste dag.
Myte nr. 2: En drink i timen og du kan stadig køre bil. Det der med at vi forbrænder en drink i timen holder ikke. Kenneth R. Warren, vicedirektør i det amerikanske National Institution Alcohol Abuse and Alcoholism siger, at vi i gennemsnit pr. time forbrænder 100 milligram alkohol pr. kilo kropsvægt. For en mand på 70 kilo betyder det, at han forbrænder 7gram alkohol i timen. I en genstand, som f.eks. en flaske eller dåse øl, er der 14 gram alkohol. Så det vil altså tage to timer at forbrænde en øl.
Myte nr. 3: Du kan hurtigt blive ædru, hvis du skal. Desværre er der ikke noget, som kan gøre os ædru hurtigt. Faktisk kan kaffe gøre mere skade end gavn. ”Kaffe er en stimulans, så man holder sig vågen med, men man bliver ikke frisk. Det kan give en falsk følelse af at være klar i hovedet, og det kan derfor føre til endnu mere risikobetonet adfærd.
Myte nr. 4: Bacon og æg redder dagen derpå. Vi har næsten alle sammen nogle madvarer, vi sværger til, når tømmermændene raser. Men Warren siger, at det er mere vigtigt, hvad vi spiser mens vi drikker. ”Hvis du spiser før du drikker eller mens du drikker, får du ikke så høj koncentration af alkohol i blodet,” siger han. Men der findes ikke videnskabelig dokumentation for særlige gevinster ved bestemte typer mad dagen derpå.
Myte nr. 5: Øl giver ølmave. Jo, den er desværre god nok. Vi får mave af at drikke, bl.a. øl, men det får vi af alt, hvad vi indtager for meget af. Den typiske ølmave er et tegn på, at man gør for meget af et eller andet – drikker for meget eller spiser for meget. Det behøver ikke være øl, der er problemet. ”De fleste såkaldte ølmaver stammer bare fra, at man får for mange kalorier af den ene eller anden oprindelse,” siger Marion Nestle, professor i ernæring og sundhed ved NewYork University.