Skip to main content
Rengøring og andet skifteholdsarbejde øger risikoen for hjertekar-problemer.

Skifteholdsarbejde øger risikoen for hjertesygdom

{snippet start}

Udover at mange får smadret deres døgnrytme, når de arbejder på skiftehold, så viser en ny undersøgelse, at det også udgør en reel helbredsrisiko.

I undersøgelsen er skifteholdsarbejde defineret som mindst tre nætters arbejde hver måned ud over arbejde i dag- og aftentimerne.

I den nye undersøgelse indgik 22 års data fra 75.000 sygeplejersker over hele USA. Undersøgelsen kunne ikke bevise årsag og virkning, men kunne konkludere, at mennesker, der arbejder i roterende nattevagt i mere end fem år havde 11 pct. øget risiko for død af alle årsager.

Risikoen for at dø af hjertesygdom var 19 pct. højere blandt dem, der arbejdede i roterende skift i seks til 14 år, og 23 pct. højere for dem, der arbejdede i sådanne skift i 15 år eller mere.

Sygeplejersker, der arbejdede i roterende natarbejde i 15 år eller mere, havde også en 25 pct. højere risiko for at dø af lungekræft, viser undersøgelsen.

Resultaterne vil blive offentliggjort i marts i American Journal of Preventive Medicine.

Ifølge undersøgelsens forfattere, har tidligere forskning vist, at natskifteholdsarbejde er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og kræft.

"Disse resultater bekræfter tidligere tegn på en potentielt skadelig relation mellem roterende nat- skifteholdsarbejde, sundhed og levetid," siger dr. Eva Schernhammer, der er lektor i medicin ved Harvard og associeret epidemiolog på Brigham and Women 's Hospital i Boston.