Derfor bliver kvinder ikke chefer

Kvinder bliver ikke belønnet lige så meget som mænd ved at diskutere arbejdsgange eller foreslå ændringer på arbejdspladsen.

Det antyder ny amerikansk forskning fra Delaware University, hvor forskerne har undersøgt reaktionen på at kvinder og mænd kommer med forslag og konstateret, at mænds chance for en lederstilling bliver meget større.

"Sammenfattende finder vi, at når mænd kommer med ideer til, hvordan man ændrer deres team til det bedre, får de respekt fra deres holdkammerater - da det at sige sin mening angiver kendskab til opgaven og håndteringen af ​​teamets velbefindende," siger Kyle Emich, adjunkt i ledelse ved Alfred Lerner College of Business og Economics.

"Så når teamets leder skal erstattes, er disse mænd mere tilbøjelige til at blive nomineret til det. Til gengæld, når kvinder kommer med ideer til, hvordan man ændrer teamet til det bedre, får de ikke mere respekt end kvinder, der slet ikke siger noget, og ses dermed ikke som lederpotentiale."

Forskerne har baseret deres undersøgelse på hhv. kadetter på det amerikanske militærakademi West Point og på en undersøgelse blandt IT-folk.

I undersøgelsen blandt kadetterne på West Point var forskellen "enorm," siger Kyle Emich.

I gennemsnit på 10-personers team bliver mænd, der taler to tredjedele mere end deres holdkammerater, stemt ind som nr. 2 kandidat til at blive holdets leder.

"Kvinder, der taler lige så meget bliver kun stemt ind som ottende kandidat," fortæller Emich.

"Denne effektstørrelse er større end nogen jeg har set siden jeg begyndte at studere team-dynamik i 2009."

Der udover viste holdets anden undersøgelse, "at mænd får mere kredit end kvinder, selv når de siger det samme."

"Selvfølgelig, når jeg diskuterer dette med kvinder, er de ikke chokerede," siger Emich.

"Den mest almindelige reaktion jeg får er taknemmelighed for, at vi endelig har data, der viser det, de har observeret i årevis. Men mænd er for det meste uvidende. Det skyldes, at de ikke behøver at tænke over deres køn i de fleste organisatoriske sammenhænge, og dermed forbliver deres ubevidste forspring bare det, ubevidst."

For yderligere at forklare, hvad han mener, sagde Emich, at når de fleste individer forestiller sig en leder, vil de sandsynligvis forvente, at lederen som standard er mand.

"Det er derfor nemt for både mænd og kvinder at forbinde mænds tanker og ideer med lederskab," siger Emich.

"Det er indbygget, at mænd allerede anses som ledere i større grad end kvinder. Grunden til, at jeg nævner dette er, at korrigering af problemet vil kræve meget og en bevidst opmærksomhed på diskrimination mod kvinder på arbejdspladsen."

Spørgsmålet er hvordan hver enkelt kan bekæmpe denne forudindtagede tænkning på arbejdspladsen.

"Jeg udfordrer enhver, der læser dette til at gå ind til dit næste møde og se, hvem der kommer med ideer, og hvem får kredit for dem," siger Emich.

"Jeg ved, at dette var en øjenåbner for mig - at være en mand, der tidligere ikke var klar over niveauet af den forudindtagethed kvinder står over for."

"Først skal du bare observere," siger han. "Og hvis det er relevant, vis karakter og giv kredit, til dem, der fortjener det."

At give kredit, hvor kredit skyldes, kan være så simpelt at erkende, hvem ideen stammer fra: Hvis en kvindes ideer har flydt rundt i lokalet, kan du anerkende det ved at sige: "Jeg synes, at vi alle virkelig kan lide [hendes] idé. "

Emich anbefaler også, at ledere overvejer at blive mentorer for kvinder på arbejdspladsen.

"Endelig skal vi som det mindste forstå, at vi alle bruger kognitive genveje til at komme igennem hver dag," siger han. "Vi har simpelthen ikke den energi eller evne til fuldt ud at overveje alt, hvad vi står overfor. For eksempel tænk på hvad du fik til morgenmad. Hvordan besluttede du dig? Du har nok bare taget det nærmeste eller soist det du plejer.

"På samme måde har vi også mønstre og genveje, der involverer mennesker, og en af ​​dem er, at vi har lettere ved at overveje mænd som ledere, selvom kvinder har de samme egenskaber," siger Emich.

"Og denne genvej har meget reelle negative konsekvenser for både kvinder og arbejdspladser."