Spis dig fra overgangsalderen

Mange kvinder døjer med overgangsalderen - og kan være i vildrede om, om der overhovedet er noget at gøre for at slippe for det. Hvad mange nok ikke ved er, at kosten kan hjælpe på overgangsalderen. 

Kan du spise dig fra overgangsalderen?

Ja, du kan spise dig fra hedeture, søvnbesvær og mange af de andre gener, som følger med. Maden i denne bog er designet til kvinder midt i livet. Med den i hånden kan du slippe for hormonterapi og i stedet lære at skrue på en række elementer i kosten, så du kan spise dig fra dine symptomer.

Vejen er sund og grøn mad spækket med planteøstrogen, vitamin, protein og andre sunde stoffer. Planteøstrogener er særlige stoffer, som vikarierer for kroppens eget østrogen og bringer ro til et hormonsystem i oprør. Råd og opskrifter fokuserer på at støtte og opbygge kroppen bedst muligt. 

Bogen er både en kogebog og en håndbog og viser, hvordan du med særlige ingredienser i te, smoothies og madretter kan få det meget bedre. Uden bivirkninger. Der er opskrifter i lange baner, og der er lister og planer for, hvordan du kan ændre kosten skridt for skridt. Du finder særlig hjælp til at styre hedeturene, få ro på søvnen og styre vægten. Der er også råd til den, der lider af dårligt humør, dårlig hukommelse eller nedsat lyst til sex. 

Derudover finder du forslag til gennem maden at forebygge osteoporose og andre sygdomme, som lettere opstår fra nu af. Sidst finder du bunker af dejlige opskrifter, som er lige til at gå til. Maden er komponeret til kvinder fra 40-års-alderen og op, men er også god og nærende for mænd og børn. Familien kan sagtens spise med. Velbekomme.

Fakta om bogen

Titel: Spis dig fra overgangsalderen
Forfatter: Mikael Bitsch, Søren Lange og Mette Bender 
Forlag: Politikens Forlag 
Indbinding Hæftet
Sprog Dansk 
Udgivelsesdato: 23. april 2013 
Sidetal: 251