Skip to main content

Ældre har mere energi end unge

{snippet modul199}
 
{module 187}

Unge mennesker føler sig langt mere trætte end ældre. Til forskernes overraskelse føler de 15 til 24 -årige sig langt mere trætte end langt ældre mennesker.

Målt på en skala fra 0 til 6, hvor 6 repræsenterer ”meget træt” adskilte de to grupper sig med et helt point, og det betegner forskerne som en stor forskel.

Sammenhængen mellem stigende alder og faldende træthed holdt, selv om forskerne indregnede, hvor meget folk sov, hvor mange børn de havde, om de havde job eller ej og deres generelle sundhed.

Derudover viste studiet, at folk, der var bedre uddannede og sundere, havde en tendens til at være mindre trætte. Kvinderne var dog mere trætte end mændene, og følelsen af træthed øgedes med hvert barn, der var i familien.

Studiet omfattede 13.000 amerikanere, der fik deres træthed målt på en stor og omfattende skala. Det er   offentliggjort i tidsskriftet Gerontology.

{module 233}

”Det er et statussymbol at sige, at man er træt,” siger en af studiets forfattere, Laura Kudrna, der tilføjer, at mange har en tendens til at overvurdere deres træthed.

Bedre hverdag

Forskerne har bygget deres studie fra data fra 2010 US Census Bureau, hvor forskere bad en gruppe amerikanere mellem 15 og 85 år om at føre aktivitets dagbog på bestemte dage. Herefter blev deltagerne på en skala fra 0 til 6 spurgt, hvor trætte de følte sig, når de eksempelvis spiste middag eller talte med vennerne.

Den gennemsnitlige træthed gik fra 2,5 blandt de yngste deltagere til omkring 1,8 for de ældste.
En mulig forklaring menes at være, at ældre mennesker bedre kan råde over deres egen tid end yngre. ”Og så bruger ældre i mindre grad de sociale medier, så de ikke på samme måde som yngre får deres opmærksomhed drænet,” siger Laura Kudrna.

"Ældre føler, de har et bedre dag- til-dag liv end yngre mennesker,” siger Laura Carstensen, der er direktør for Stanford Center on Longevity i Californien.

Tidligere undersøgelser har vist, at folks negative tanker falder med alderen.

"Resultaterne kan afspejle noget andet end det, folk normalt forbinder med træthed såsom muskelstyrke, ømhed og hjerte-kar problemer.

Desuden kan mennesker være dårlige til at vurdere, hvor meget søvn de rent faktisk får.