Skip to main content

Derfor er nogle vilde med junk-food

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hører du til dem, der ikke kan leve uden junk-food og har svært ved at gå uden om burger-barer, flæskesvær og pølsevogne, så behøver du ikke længere bebrejde dig selv og din samvittighed. Din trang til fedtrig mad skyldes nemlig et svigt i hjernen.

En ny, canadisk undersøgelse viser, at trangen til at spise junkfood med et højt kalorieindhold er forbundet med et svigt i den del af hjernen, der styrer selvbeherskelsen.

Det er det såkaldte dorsolaterale præfrontale cortex, der hjælper os med at styre vores adfærd. Tidligere undersøgelser har vist, at stigende aktivitet i denne del af hjernen kan mindske trangen til usunde fødevarer, men den nye forskning viser, at nedsat aktivitet har den stik modsatte effekt og kan føre til frådseri i junkfood.

"Det har længe været antaget, at det dorsolaterale præfrontale cortex hjælper med at holde automatiske eller refleksmæssige reaktioner i skak," siger Peter Hall fra University of Waterloo i Ontario, Canada.. 

{module 230}

"Vi har opdaget, at når man midlertidigt dæmper driften af denne del af hjernen, så begynder stærkt rodfæstede og ganske universelle præferencer for højt kalorieindhold at indtage vores tankemønstre og endda vores kostvaner."

Hold hjernen sund

Ved hjælp af en form for magnetisk stimulation af hjernen, mindskede forskerne midlertidigt aktiviteten i venstre dorsolaterale cortex i deltagernes hjerner, skriver Psychosomatic Medicine.

Den mindskede aktivitet medførte en øget trang til mad med mange kalorier og dermed også øget indtagelse af junk food.

Forskerne konkluderer, at deres resultater tyder på, at hjernens sundhed er vigtig.

"Forskningen tyder på, at den bedste løsning på en effektiv selvbeherskelse ligger i at maksimere hjernens sundhed," siger Hall. "Så hvis man forbedrer eller bevarer den dorsolaterale cortex funktion hos raske, så vil det mindske sandsynligheden for fedme og andre kroniske tilstande."

"Hvis du vil forbedre din selvkontrol til at gå uden om junk-food og mellemmåltider, så må holde hjernen sund og strukturere dine omgivelser for at undgå de fristelser, som jo er overalt,” siger Peter Hall.

De sunde vaner omfatter ifølge forskerne aerob motion, begrænset alkoholindtag og tilstrækkelig søvn.