Skip to main content
Laks har en god fordeling af proteiner i forhold til kalorie-indholdet.

Derfor skal du spise flere proteiner med alderen

{snippet start}

Jo ældre du bliver, des vigtigere bliver dine muskler. Og dermed bliver det mere afgørende, at spise proteiner, der er grundlaget for muskelopbygning.

Øget muskelmasse kan bidrage til en sundere vægt, bedre kondition og en forbedret livskvalitet. Ikke mindst hvis du lider af knogleskørhed.

Forskning i American Journal of Physiology - Endokrinologi og Metabolisme undersøger, om mængden og tidspunktet, hvor vi spiser proteiner, gør en forskel for kroppens nettoprotein gevinst.

I almindelighed anbefaler man et dagligt protein-indtag på ca. 0,75 gram pr kilo, men tidligere forskning har vist, at ældre voksne har brug for et protein indtag på mindst 1,20 g/kg legemsvægt for at opnå maksimal proteinsyntese, der er den proces, hvorved celler producerer protein af aminosyrer.

Det indebærer en væsentlig større mængde protein end den anbefalede mængde i kosten.

Forskere ved Center for Translational Research in Aging and Longevity ved University of Arkansas satte sig for at måle, om et proteinindtag, der var større end det, den gennemsnitlige amerikanske voksne spiser dagligt, fører til en større nettoprotein gevinst hos ældre. De undersøgte også, om tidspunktet, hvor vi spiser proteinerne, gjorde en forskel for proteinsyntesen - og for nettoprotein gevinsten.

Bedre muskelopbygning

Forskerholdet undersøgte 20 raske voksne mellem 52-75 år, som de tilfældigt delte op i fire grupper i løbet af en fire-dages testperiode.

To grupper spiste den anbefalede daglige mængde protein på 0,8 g / kg per dag, hvor den ene gruppe spiste proteiner ligeligt fordelt ved dagens tre måltider (3 x 33 procent), mens den anden gruppe spiste proteinerne ujævnt fordelt ved måltiderne (15 procent til morgenmad, 20 procent til frokost og 65procent på aftensmad).

De to andre grupper spiste dobbelt så meget som den anbefalede mængde proteiner (1,5 g / kg dag) og efter de samme fordelingsprincipper, som de to første grupper.

{module also dvitamin}

Den ekstra 0,7 g/ kg protein fik de i form ag mælkeproteinkoncentrat (lige dele valle og kasein). Alle måltider blev lavet i Metabolic Kitchen på University of Arkansas Translationel Research Institute. Deltagerne registrerede tidspunktet og andre detaljer om den mad, de spiste.

Resultaterne viste, at selv om fordelingen af protein på de forskellige måltider ikke gjorde nogen forskel, så havde det samlede daglige indtag af protein betydning.

"Vi observerede en definitiv effekt af en større mængde protein på hele kroppens nettoprotein balance og muskel proteinsyntese," skriver forskerne i American Journal of Physiology - Endocrinology and Metabolism.

Fakta om proteiner

Det er ikke ligegyldigt hvilke proteiner du spiser. Proteiner er bygget af 20 primære aminosyrer, hvoraf kroppen ikke selv kan producere de ni af dem og som derfor må tilføres via kosten.

De kaldes essentielle aminosyrer.

Fordelingen af aminosyrer afgør kvaliteten af fødevarers proteinkvalitet og proteinerne i æg har en høj kvalitet med en perfekt fordeling af aminosyrer.

Ud over æg har mælk og kød inklusive fisk en god fordeling af aminosyrer, men også nogle planter har en relativ god fordeling af proteiner. Eksempelvis groft korn, linser, bønner og nødder. Også yoghurt og hytteost er gode kilder.