Skip to main content

Spis morgenmad for et sundt hjerte

Dropper du morgenmaden i håbet om at slanke dig risikerer du at blive ramt af højt blodtryk og andre hjertekarproblemer.

Det antyder en ny spansk/amerikansk undersøgelse, hvor forskere har sammenlignet deltageres morgenmadsvaner med deres hjertekarsystem.

Selv om tidligere undersøgelser har forbundet manglende morgenmad med en øget risiko for koronar hjertesygdom, er dette det første studie, der vurderer sammenhængen mellem morgenmad og tilstedeværelsen af ​​åreforkalkning (aterosklerose).

{snippet start}

"Folk, der regelmæssigt springer morgenmaden over, har sandsynligvis en overordnet usund livsstil," siger dr. Valentin Fuster, der både har deltaget i undersøgelsen og er chefredaktør for Journal of the American College of Cardiology, som har offentliggjort undersøgelsen.

"Denne undersøgelse viser, at dette er en dårlig vane, som folk proaktivt kan ændre for at reducere deres risiko for hjertesygdomme."

Resultaterne er baseret på godt 4.000 spaniere fra Madrid, der ikke havde hjertekar-eller kronisk nyresygdom og via et digitalt spørgeskema optegnede deres daglige kost fordelt på dagen, så forskeren kunne udregne hvor meget morgenmaden fyldte i deres daglige energi-indtag.

Forskerne identificerede tre grupper blandt de 4.052 deltagere:

  • 2,9 procent indtog mindre end fem procent af deres samlede energiindtag om morgenen (drak kun kaffe, juice eller andet);
  • 69,4 procent indtog mellem 5 og 20 procent.
  • 27,7 procent indtog mere end 20 procent af deres samlede energiindtag om morgenen;

Deltagere, der sprang morgenmaden over og deltagere, der indtog mindre end 20 procent af deres energi fra morgenmaden, havde oftere aterosclerose i forhold til deltagere, hvor morgenmaden udgjorde mere end femtedel af dagens energi-indtag. Desuden havde de flere risikomarkører for hjertekar-problemer. Deltagere, der droppede morgenmaden, havde deusden den største taljeomkreds og det største BMI, blodtryk, kolesteroltal og fastende blodsukker.

De var også mere tilbøjelige til at have en samlet usund livsstil, herunder dårlig kost, hyppigt alkoholforbrug og var oftere rygere. De var også mere tilbøjelige til at have forhøjet blodtryk og være overvægtige eller fede.

"Bortset fra den direkte tilknytning til risikofaktorer for hjertekar-problemer kan det at skippe morgenmaden sammenlignes med en markør for en generel usund kost eller livsstil, som igen er forbundet med udviklingen og progressionen af ​​aterosklerose," siger professor Jose L. Peñalvo fra Friedman School of Nutritional Science and Politics ved Tufts University og seniorforfatter af undersøgelsen.

"Mellem 20 og 30 procent af voksne springer morgenmad og disse tendenser afspejler den stigende forekomst af fedme og tilhørende hjertekar abnormiteter," skriver dr. Prakash Deedwania, der er professor i medicin ved University of California, San Francisco, i en redaktionel kommentar til undersøgelsen.

"Dårlige kostvalg er generelt opstået forholdsvis tidligt i livet, og hvis de forbliver uændrede, kan det senere føre til klinisk kardiovaskulær sygdom. Uønskede virkninger ved at springe morgenmad over kan ses tidligt i barndommen i form af fedme, og selvom de generelt forsøger at tabe sig kan den manglende morgenmad betyde at de spiser mere og mere usundt senere på dagen. Det kan også forårsage hormonelle ubalancer og ændre døgnrytmer. At morgenmaden er det vigtigste måltid i løbet af dagen har vist sig rigtigt i lyset af denne undersøgelse."