Valnødder kan måske redde dig fra brystkræft

Et lille forsøg tyder på at kvinder med brystkræft kan reducere kræftudviklingen ved at spise valnødder dagligt.

 

Hos kvinder, der spiste valnødder var 456 geners aktivitetsniveau ændret i en retning, så kræftceller havde større tendens til at dø naturligt, ligesom overdreven celledeling blev hæmmet.

Pilotforsøget fra Marshall University varede kun to uger, hvor fem kvinder dagligt fik ca. 55 gram valnødder. De fem kvinders gener blev sammenlignet med fem andre brystkræftramte kvinders gener. Kvinder som ikke havde spist valnødder.

Forsøget er det seneste af en række relaterede studier på Marshall University om valnødders betydning for tumorvækst, overlevelse og metastase i forbindelse med brystkræft. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nutrition Research.

"Forbruget af valnødder har bremset brystkræftvækst og / eller reduceret risikoen for brystkræft hos mus," siger W. Elaine Hardman, der professor på Institut for Biomedicinsk Videnskab.

"På baggrund af denne undersøgelse antog vores hold, at valnødder ville ændre genekspression hos brystkræftramte kvinder i en retning, der ville mindske brystkræftens vækst og overlevelse."

I dette første kliniske forsøg blev kvinder med brystsvulster, der var store nok til forskning og patologibiopsier, tilfældigt udvalgt til at spise valnødder eller til at fungere som kontrolgruppe. Umiddelbart efter biopsier begyndte kvinderne i valnøddegruppen at spise de 55 gram valnødder om dagen indtil en opfølgningsoperation. Patologiske undersøgelser bekræftede, at svulsterne var brystkræft hos alle kvinder, der medvirkede i forsøget. Ved operationen, ca. to uger efter biopsi, blev yderligere prøver taget fra brystkræften.

Ændringer i genernes funtionelle aktivitet blev sammenlignet med biopsierne taget ved forsøgets start og sammenlignet for hver enkelt kvinde. Det afslørede, at aktiviteten af 456 identificerede gener var signifikant ændret i tumoren på grund af valnødderne.

Analyser viste øget celledød og hæmning af eksplosiv celledeling og -spredning.

"Disse resultater understøtter hypotesen om, at valnødder kan undertrykke vækst af brystkræft og øge overlevelsen," siger Hardman.

"Yderligere forskning i en større undersøgelse er dog nødvendig for klinisk at bekræfte, at valnødder faktisk reducerer risikoen for brystkræft eller genopblussen af brystkræft."

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?

Nyheder fra Klog Kost