Blandt andet kød, organer, æg og spinat er rige på jern.

13 tegn på at du lider af jernmangel

Har du mon en skjult jernmangel?

Du er måske ikke opmærksom på symptomerne, men det er en af de mest almindelige mangeltilstande, og kvinder har den største risiko.

 

Jern er vigtigt for din evne til at producere hæmoglobin, et protein, som hjælper de røde blodceller med at sende ilt ud i kroppen. Og med for lidt jern påvirkes kroppen, bl.a. kan du få blodmangel.

Her kan du se nogle symptomer på, at du lider af jernmangel. Har du mistanke om, at du mangler jern, skal du gå til lægen og få foretaget en blodprøve, der måler dine tal.

Du er udmattet

Det mest almindelige tegn på jernmangel kan også være det sværeste at opdage, nemlig træthed. Hvornår er man for træt? Hvornår er det bare en normal reaktion på et travlt liv?

”Mange kvinder har travle liv og føler sig trætte,” siger Nancy Berliner, doktor og medforfatter på Blood, der er et tidsskrift udgivet af American Society of Hematology.

Hun mener, at mange kvinder bare lever med, at de er trætte. Men jernmangel betyder, at der kommer mindre ilt ud i kroppen, og det giver mindre energi. Hvis det er normalt at du er træt samtidig med at du føler dig svag, irritabel og ude af stand til at holde fokus, så kan jernmangel være en årsag.

Du mister pusten

Hvis du føler, at du mangler luft ligegyldigt hvor dybt du trækker vejret, så kan det måske være på grund af jernmangel. Og hvis du opdager, at du bliver forpustet ved at gøre ting, du normalt gør let, som f.eks. at gå på trapper eller at løbe den normale strækning på løbebåndet, så kan det være på grund af manglende jern i blodet. Men der kan også være andre årsager, som f.eks. KOL, så tal med lægen.

Du er bleg

Der er en grund til at man ofte forbinder det at være bleg med at se syg ud. Hæmoglobin giver blodet sin røde farve – og din hud sin rosa glød. Det betyder, at du bliver bleg, når der er for lave niveauer af proteinet i din krop. Det er rimeligt nemt at spotte, hvis du er mere bleg end du plejer at være, men du kan også tjekke, om indersiden af dine læber, dine gummer og indersiden af dine øjenlåg er mindre røde end de plejer at være. Så er der måske tale om jernmangel.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?

Nyheder fra Klog Kost