Skip to main content

Spis masser af frugt og grønt og mindsk din dødsrisiko

{snippet modul199}
 
{module 187}

Vi ved det godt. Frisk frugt og grøntsager er godt for helbredet, men at det kan mindske dødsrisikoen med 42 pct. på alle alderstrin, hvis man spiser tilstrækkeligt, kommer nok bag på mange.

Forskerne har analyseret spisevanerne hos mere end 65.000 mennesker i England mellem 2001 og 2013. De fandt, at de, der spiste syv eller flere portioner frisk frugte og grøntsager om dagen havde 42 pct. lavere risiko for død på alle alderstrin, end dem, der spiste mindre end en portion om dagen.

Risikoen for dødsfald blev reduceret med 36 pct., hvis man spiste 5-7 portioner, 29 pct. med 3-5 portioner, og 14 pct. med en til tre portioner, skriver Journal of Epidemiology og Community Health .

Forskerne siger, at deres resultater tyder på, at hvis man spiser syv eller flere portioner frugt og grøntsager om dagen, så reducerer man risikoen for at dø af hjertesygdom med 31 pct. og risikoen for at dø af kræft med 25 pct.

Grøntsager bedst

Samlet set synes grøntsager at have en stærkere sundhedsmæssig fordel end frugt. Hver daglig portion friske grøntsager reducerede den samlede dødsrisiko med 16 pct. sammenlignet med 13 pct. per portion salat og 4 pct. per portion frisk frugt.

"Vi ved alle, at det er sundt at spise frugt og grønt, men effekten af indtaget er overvældende," siger undersøgelsens forfatter Oyinlola Oyebode fra Institut for epidemiologi og folkesundhed ved University College London.

"Grøntsager har en større effekt end frugt, men frugten udgør stadig en reel forskel. Hvis du er glad for at spise en snack med gulerødder eller andre grøntsager, så er det et godt valg, men hvis du har lyst til noget sødere, så vil en banan eller enhver anden frugt også gøre dig godt," siger Oyebode.

Undersøgelsen fandt ingen signifikant sundhedsgavnlig effekt af frugtsaft. Endda syntes både dåse frugt og frosne frugter at øge dødsrisikoen med 17 pct. per portion.

"Det meste dåse frugt indeholder meget sukker og er ofte pakket i sukkerlage snarere end frugtsaft, og her kan de negative sundhedsmæssige virkninger af sukkeret meget vel opvejer eventuelle fordele.”