
Drik kaffe og undgå leverkræft
Hvis du drikker mindst en kop kaffe om dagen, kan du nedsætte din risiko for at få leverkræft med mellem 29 og 50 pct., viser to undersøgelser.
Hvis du er indædt thedrikker, skulle du måske overveje at kaste dig over kaffen – i hvert fald mindst en gang om dagen.
En ny undersøgelse tyder nemlig på, at folk, der drikker mindst en kop kaffe om dagen, har en lavere risiko for at få leverkræft i forhold til dem, der kun lejlighedsvist kaster dig over de brune dråber.
Undersøgelsen, der er præsenteret på det årlige møde i American Association for Cancer Researchers i San Diego, gik i gang i 1990'erne, hvor forskerne spurgte 180.000 voksne af forskellig race og etnisk baggrund om deres kaffevaner og andre livsstilsvaner.
Undersøgelsen varede i 18 år, hvor forskere fulgte, hvor mange der havde udviklet hepatocellulært carcinom, der er den mest almindelige form for leverkræft. Hidtil er 498 deltagere i studiet blevet diagnosticeret.
De deltagere, der drak ca. 2,5 kop kaffe om dagen havde 29 pct. lavere risiko for at få leverkræft i forhold til dem, der drak seks kopper eller mindre hver uge. Og jo mere kaffe deltagerne drak desto bedre. De, der jævnligt fik mere end fire kopper kaffe om dagen, havde 42 pct. lavere risiko, viser undersøgelsen.
For at sætte tallene i perspektiv vil en ud af 81 mænd og én ud af 196 kvinder få leverkræft i løbet af deres liv, i henhold til American Cancer Society. En 29 pct. risikoreduktion sænker odds for at få en leverkræftdiagnose til én ud af 104 for mænd og én ud af 253 for kvinder.
Risiko-mindskelsen holdt selv om forskerne inddrog andre risikofaktorer såsom alder, fedme, rygning, alkohol, sex og diabetes.
Påvirker mange kræftformer
En gennemgang af 16 forskellige studier, der i fjor blev offentliggjort i fjor i tidsskriftet Clinical Gastroenterologi og hepatologi blandt 3.200 patienter viste, at hvis man drikker mere end tre kopper kaffe om dagen, kan det mindske risikoen for leverkræft med 50 pct.
"Det er en virkelig god undersøgelse," siger Susan Gapstur, der er vicepræsident for epidemiologi i American Cancer Society.
"Det bidrager til den voksende mængde af beviser for, at kaffe kan være forbundet med en lavere risiko for en række kræftformer."
Udover leverkræft har undersøgelser antydet, at kaffe kan være forbundet med mindsket risiko for bl.a. hoved- og halskræft, tyktarms-og endetarmskræft, prostatakræft og blærekræft.
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor kaffe kan afværge kræft, men det er kendt, at kaffe indeholder tæt på 100 aktive forbindelser, herunder antioxidanter, polyfenoler og koffein. Det er også kendt for at påvirke leverenzymerne.