Kalicum kan fåes igennem mange forskellige madvarer.

Kalktilskud øger ikke risikoen for hjertesygdom

 

Selv om en ny undersøgelse frikender kalktilskud for at øge risikoen for hjerteproblemer, så anbefaler forskerne stadig, at du får dit kalktilskud gennem kosten.

Forskere fra Brigham and Women 's Hospital i Boston har undersøgt mere end 74.000 kvinder for at finde ud af, om kalktilskud er sikre for hjerte sundheden.

Millioner af kvinder tager kalktilskud i et forsøg på at øge knoglestyrken, især efter overgangsalderen, når risikoen for knoglebrud øges. Det gør de, selv om eksperter anbefaler,  at calcium kommer fra kosten snarere end fra kosttilskud.

"En undersøgelse har vist, at mere end 60 pct. af kvinderne på 60 år og derover tager kalktilskud," siger dr. Julie Paik.

Nogle nyere forskningsresultater har knyttet calciumtilskud sammen med hjertesygdomme og har påpeget, at det kan øge forkalkning af arterier og vener, som kan øge risikoen for hjerteanfald.

I den nye undersøgelse, der er løbet over 24 år, er der ikke fundet nogen øget risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde blandt kvinder, der tager kalktilskud. Calciumtilskud var faktisk forbundet med lavere risiko for hjertesygdomme, siger forskerne.

De kvinder i undersøgelsen, der tog kalktilskud, røg mindre og spiste mindre transfedt end de kvinder, der ikke tog kosttilskud, bemærkede forskerne.

Dr. Mary Ann McLaughlin, der er direktør på Mount Sinai Hospital i New York, siger, at undersøgelsen ikke beviser, at kosttilskud kan forebygge hjerteanfald eller slagtilfælde, fordi anden positiv adfærd kan have påvirket kvindernes helbred.

Spis sundt

Hun siger, at undersøgelsen dog viser, at kalktilskud ikke skader de kvinder, der allerede har sunde vaner.

McLaughlin påpeger, at det er vigtigt at indtage kalkrige fødevarer i form af mælk, ost, tofu, ris mælk, laks, sardiner, broccoli, grønkål og mandler før, man stoler på kosttilskud.

Blandt de indsamlede data for de 74.245 kvinder, fik 2.709 hjerteanfald og 1.856 hjerteslag i løbet af den 24 års opfølgningsperiode.

Efter justering for hjerte-risikofaktorer såsom alder, body mass index og kosten, var der ingen signifikant forskel i forekomsten af hjerteanfald eller slagtilfælde blandt kvinder, der tog mere end 1.000 mg calcium om dagen og de, der ingen tog. Resultaterne var ens, når forskerne analyserede rygere, kvinder uden højt blodtryk og de, der motionerede regelmæssigt.

Kvinder har brug for omkring 1.200 mg calcium om dagen. 

Undersøgelsen er offentliggjort i Osteoporose International .

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?

Nyheder fra Klog Kost