En daglig gåtur kan bl.a. forbedre dit kredsløb og lungefunktion.En daglig gåtur kan bl.a. forbedre dit kredsløb og lungefunktion.

8 vigtige grunde til at tage en daglig gåtur

Hvis du ikke orker at dyrke timevis af løbetræning ugentligt, så kan du også gøre meget for dit helbred ved nogle overkommenlige gåture.

 

En eller flere daglige gåture er nemlig lige så vigtige som motion for dit helbred - også uden at du skal gå en halvmaraton dagligt.

Bare nogle få kilometers gåture kan forebygge alvorlige helbredsproblemer, men selvfølgelig hjælper det at gå længere.

Her er 8 grunde til at gå en tur hver dag.

Bedre hjertekar-system

En undersøgelse i 2013 fra University of California i Berkeley viste at rask gang var lige så effektivt som løb til at sænke risikoen for højt blodtryk, højt kolesteroltal og diabetes.

Forskerne analyserede to store amerikanske undersøgelser med hhv. 33.060 løbere og 15.045 vandrere, hvor de kunne konstatere, at med det samme energiforbrug medførte moderat intensive gåture og energisk intensiv løb i de samme reduktioner i risikoen for højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes og muligvis koronar hjertesygdom i løbet af undersøgelsens seks år.

I modsætning til tidligere undersøgelser, vurderede forskerne gang og løb på distance i stedet for tid.

Hjerteflimmer

Bare to raske gåture om ugen reducerer kvinders risiko for den farlige hjerteflimmer, der kan medføre slagtilfælde.

Det viser forskning fra Stanford University School of Medicine i Californien, hvor forskerne konstaterede, at de mest fysisk aktive postmenopausale kvinder havde en 10 procent lavere risiko for at udvikle atrieflimren selv om de var overvægtige.

Ved starten af undersøgelsen blev mere end 81.000 postmenopausale kvinder mellem 50 og 79 år spurgt om, hvor ofte de gik ture i mere end 10 minutter dagligt eller hvor ofte de deltog i fysisk aktivitet, der var hård nok til at de svedte.

Efter 11 år fandt forskerne:

  • De mest fysisk aktive kvinder, der mindst gik en rask gåtur på 30 minutter seks dage om ugen, eller cyklede i et adstadigt tempo i en time to gange om ugen, havde en 10 procent lavere risiko for at udvikle hjerteflimmer
  • Moderat fysisk aktivitet svarende til to raske gåture på 30 minutter to gange om ugen, reducerede kvindernes risiko for at udvikle hjerteflimmer med mindst seks procent.
  • Anstrengende fysisk aktivitet svarende til at løbe to gange en time om ugen medførte også en 9 procent lavere risiko for at udvikle hjerteflimmer.
Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?