30 sekunders træning for fuld knald kan forebygge diabetes

Højintensiv intervaltræning kan på bare to uger ændre dit glukose-stofskifte og dermed reducere din risiko for diabetes 2.

 

Det viser en ny undersøgelse fra Åbo Universitet i Finland, hvor forskerne har sat 21 utrænede midaldrende mænd og kvinder med prædiabetes til at træne i 14 dage for at se om det påvirkede deres insulinfølsomhed.

Deltagerne blev inddelt i to grupper, hvor den ene blev sat til at træne normalt moderat, mens den anden blev sat til øjintensiv intervaltræning (HIIT), der bestod af 30 sekunders motionscykling på max-niveau med 4 minutters pause imellem, mens den traditionelle træning bestod af uafbrudt, moderat cykling. Begge dele i en halv time.

"Tidligere undersøgelser har vist, at hjernens glukose- og fedtsyreoptagelse er øget i type 2-diabetes, og at glukoseoptagelsen falder efter vægttab. Vi ønskede at studere, om en lignende effekt kunne opnås ved motion uden et betydeligt vægttab" siger doktorandkandidat Sanna Honkala fra Åbo PET Center.

Imidlertid er mekanismerne bag ændringerne i hjernens metabolisme stadig baseret på spekulationer. Under HIIT-træning bliver ketoner og lactater, som hjernen kan bruge som energikilde, dannet. Glukose, der suppleres med ketoner, såsom D-p-hydroxybutyrat eller andet substrat, kan være en af ​​forklaringerne for den nedsatte glukoseoptagelse forårsaget af motion.

"Begge former for motion forbedrede hele kroppens insulinfølsomhed lige så effektivt og sandsynligvis ville vi også have set en ændring i hjernens metabolisme efter moderat træning, hvis træningsperioden havde været længere. siger Jarna C Hannukainen, der har været leder på undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.

"Man kan vælge den form for træning, man har det bedst med for at forbedre insulinfølsomheden, hvilket også burde motivere de fleste til at træne regelmæssigt," siger han.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?

RSS test