Hvor længe, ofte eller hurtigt du løber er næsten lige meget. Bar du løber kan sikre dig en længere levetid.

Korte løbeture kan sikre dig tre år længere levetid

 

Det kræver ikke engang en times løb ugentligt at sikre dig tre års længere levetid.

Løb i kun et par minutter om dagen eller ved lave hastigheder kan reducere risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom i forhold til personer, der ikke løber.

Det viser en undersøgelse offentliggjort i Journal of American College of Cardiology, hvor forskere fra Iowa State University har fulgt over 55.000 voksne i 15 år.

Det er klart at motion er vigtig for at forebygge hjertekar-sygdomme og et generelt sundt liv, men det er uklart om motion på et niveau, der er mindre end 75 minutters intensiv træning ugentligt, også er sundt.

I undersøgelsesperioden døde 3.413 deltagere, hvoraf 1.217 var relateret til hjertekar-sygdomme. Deraf havde 24 procent i spørgeskemaer oplyst, at løb var en del af deres motion.

Sammenlignet med ikke-løbere, havde løberne en 30 procent lavere risiko for død af alle årsager og en 45 procent lavere risiko for at dø af hjertesygdom eller slagtilfælde.

Løbere havde i gennemsnit en tre år længere levetid i forhold til ikke-løbere.

Risikoen for hjertekar-sygdom og død var de samme, uanset hvor længe, langt, ofte eller hurtigt deltagerne løb. Og den var også den samme uanset køn, alder, BMI, sundhedsmæssige betingelser, rygning status eller alkohol.

Mere ikke bedre

Undersøgelsen viste, at deltagere, der løb mindre end 51 minutter, mindre end 10 kilometer, langsommere end 10 km/timen eller kun løb en eller to gange om ugen havde en lavere risiko for at dø sammenlignet med dem, der ikke løb.

Forskerne fandt, at løbere, der løb mindre end en time om ugen har samme dødelighed sammenlignet med løbere, der løb mere end tre timer om ugen. Således er det muligt, at mere ikke er bedre i forhold til helbred og levetid, siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Duck-chul Lee, der er lektor på universitetets institut for Kinesiologi.

Forskerne har også set på adfærdsmønstre i forbindelse med løb og fandt, at de, der vedholdende løb over en periode på seks år i gennemsnit havde de største fordele, med en 29 procent lavere risiko for død uanset årsag og 50 procent lavere risiko for at dø af hjertesygdom eller slagtilfælde.

"Da mangel på tid er en af de stærkeste barrierer for at deltage i fysisk aktivitet, kan undersøgelsen motivere flere mennesker til at begynde at løbe og fortsætte med at løbe for at reducere deres dødelighed," siger Lee.

"Løb kan være en bedre motionsform end mere moderate intensitetsøvelser for sunde, men stillesiddende mennesker, da fem til 10 minutters træning har de samme, hvis ikke større fordele i forhold til dødelighed sammenlignet med 15 til 20 minutter daglig intensiv aktivitet, som mange finder for tidskrævende."

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?