Skip to main content
Kvinde knækker cigaret

16 råd til at få succes med rygestoppet

Har du svært ved at stoppe med at ryge er her 16 tips, der kan hjælpe dig til succes.

{snippet start}

Cigaretter fører til kræft, dårligt hjerte og andre helbredsrisici – og så er det rigtig dumme penge at bruge. Det gode er, at et rygestop næsten øjeblikkeligt giver en positiv effekt, bare 24 timer uden smøger mindskes f.eks. risikoen for et hjertetilfælde.

Men hvordan kvitter man bedst vanen? Glade mennesker, der er lykkedes med at komme ud på den anden side kan videregive mange mere eller mindre mærkelige råd. For nogle var det hypnose, der gjorde forskellen, for andre var en ny hobby det afgørende.

Forskere har også mange gode bud på, hvordan man bedst muligt styrer uden om de stærke trang.

Hvis du vil stoppe er det f.eks. ikke ligegyldigt, hvilken dag du gør det.

Mindfulness og meditation

Nogle forskere foreslår at dyrke mindfulness og meditation. Det hjælper tilsyneladende med at droppe den slemme vane. Endda også selv om du ikke tænker over det. Et lille studie fra Yale University School of Medicine viser, at mindful meditation øger selvkontrollen hos rygere og medførte en succesrate, der var fem gange så høj, som hos personer, der tog et almindeligt rygestopkursus.

Skriv ned hvorfor du vil stoppe

Det er en god ide at overveje nøje, hvorfor du egentlig vil holde op. Er det af hensyn til helbredet, eller er det fordi familien ønsker det? Måske synes du, det er for dyrt? Uanset hvad din motivation er, så skriv det ned. Forskning viser, at bare det at skrive en note om årsagen – og du skal skrive det i hånden – hjælper dig med bedre at huske, hvorfor det er, du vil holde op.

Gå i fitnesscentret

Trangen til nikotin bliver mindre hvis du træner. Det er fordi motion udløser serotonin og dopamin i hjernen.