Drop smøgerne og grib æblet, hvis du ikke vil dø langt tidligere end dine sundere jævnaldrende.

Spis sundt, kvit smøgerne og lev længere

 

Vi har hørt det igen og igen. En sund levevis beskytter ikke kun ens hjerte, men mindsker også risikoen for tidlig død.

Og nu er det slået fast igen, at regelmæssig motion, sund kost, og normal vægt giver nogle klare sundhedsmæssige fordele, men vigtigst af alt er det at holde op med at ryge, fastslår forskere fra Johns Hopkins University School of Medicine.

"Af alle livsstilsfaktorer spiller rygning den største rolle for at reducere risikoen for hjertesygdomme og dødelighed," siger professor Roger Blumenthal.

"Rygere, der har taget to eller flere af de sunde vaner til sig, har alligevel en overlevelsesrate, der er mindre efter 7,6 år end ikke-rygere, der har stillesiddende arbejde og er overvægtige," siger han.

Det fremgår af et studie, der er offentliggjort i American Journal of Epidemiology, og som har involveret mere end 6.200 mænd og kvinder i alderen 44-84 år, der blev fulgt i otte år.

Da undersøgelsen begyndte, gennemgik alle deltagere en CT scanning for at kontrollere, om de havde tidlige tegn på åreforkalkning, som kan øge risikoen for hjerteanfald.

Spis middelhavskost

I løbet af undersøgelsesperioden blev de løbende fulgt, så man kunne registrere, om de havde haft et hjerteanfald, pludseligt hjertestop eller brystsmerter, eller om de havde gennemgået en ballonudvidelse. Forskerne registrerede også dødsfald som følge af hjertesygdomme eller andre årsager.

Bortset fra fordelene ved at undgå tobak, fandt forskerne, at regelmæssig motion, normal vægt og indtagelse af Middelhavs kost, som er rig på fisk, olivenolie og grøntsager, var med til at hindre dannelse af kalkaflejringer i arterierne.

Livsstilsændringer mindskede risikoen for død med 80 pct.i løbet af de otte år, selv om kun to pct. af deltagerne levede op til alle fire livsstilsændringer.

"Der er risikofaktorer, som folk ikke kan styre, f.eks. deres gener og alder, men disse  livsstilsændringer  kan alle selv sørge for og dermed være med til at gøre en stor forskel for deres helbred,” siger dr. Haitham Ahmed fra Hopkins Ciccarone Center for forebyggelse af hjertesygdomme.

 

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?