Skip to main content

Derfor bliver du så fed af et rygestop

{snippet modul199}
 
{module 187}

Er du meget afhængig af dine smøger? Bad news, for så risikerer du nemlig at blive tykkere af at holde op end dem, der kun ryger for hyggens skyld.

Og det gælder uanset om du bruger nikotintyggegummi, plastre eller andre hjælpemidler.

I et japansk studie tog en gruppe forsøgspersoner i gennemsnit 1,8 kilo på henover den 3 måneder lange periode, som studiet varede og hvor de forsøgte at holde op med at ryge. Vægtøgningen skete uanset om de fik støtte i form af nikotintyggegummi eller medicin, der ikke indeholder nikotin men dulmer trangen.

Men det viste sig, at de rygere, der var virkelig nikotinafhængige, tog hele 3 gange så meget på, end de, der ikke var så afhængige.

”Rygning i sig selv er en vægtregulator,” siger dr. Norman Edelman, medicinsk chef for den amerikanske lungeforening.

”Jo mere afhængig du er, desto flere cigaretter ryger du, og derfor vil du også kunne forvente en større vægtøgning, når du holder op,” siger han.

Og det er ikke overraskende, at rygestop fører til vægtøgning, da nikotin dæmper sultfølelsen og sætter fut i forbrændingen. Men undersøgelsen, der er foretaget på Kyoto Medical Center og offentliggjort i tidsskriftet PLoS One, fandt ingen forskel i vægtøgningen blandt mennesker, der brugte nikotinplastre og dem, der brugte medicin, som ikke erstatter nikotinen men derimod dulmer trangen.

Og det peger overraskende på, at det ikke er nikotinen i sig selv, der afgør vægttabet.

{module 205}

Undersøgelsen omhandlede 186 personer, som søgte rygestophjælp på Kyoto Medical Centers rygestopafdeling. Og resultaterne antyder, at meget afhængige rygere, som gennemfører et rygestop, også har brug for professionel hjælp til at undgå at tage på.

3,5 kilo øget vægt

Forskerne gav halvdelen nikotinplastre, og den anden en rygestoppille. Derefter holdt de øje med patienternes vægtøgning, såvel som med kolesteroltal og evt. depression samt med deltagernes oplevelse af nikotinafhængighed, som alt sammen kan have indflydelse på, hvor mange kilo man tager på i forbindelse med rygestop.

Forsøgspersonerne tog langt mindre på end det er normalt i forbindelse med et rygestop, hvilket forskerne tilskriver hjælpemidlerne. Mænd tager normalt i gennemsnit 2,7 kilo på og kvinder 3,5 kilo.

Nikotinen øger forbrændingen, så ved rygestop skal man passe på, hvad man spiser. Men det viste sig, at nikotinafhængigheden var den vigtigste faktor med hensyn til vægtøgning i forbindelse med rygestop.

Det tyder på, at der er flere faktorer end den manglende nikotin i kroppen, som spiller en rolle for ex-rygeres øgede vægt, mener dr. Cheryl Healton, der er direktør i American Legacy Foundation, en antirygnings organtisation.

”Man skulle tro, at den gruppe ex-rygere, der tager nikotinpræparater, ville have mindre vægtøgning. I stedet må vægtproblemet have et underliggende årsag i personligheden,” siger hun. ”Nogle er bare af personlig type mere afhængige, og ved rygestop dæmper deres utilfredsstillede behov med mad. Når de ikke ryge længere, og så spiser de bare en lille smule mere hver dag,” siger hun.

Healton siger, at undersøgelsen dog også viser, det er vigtigt at give nikotinerstatninger i forbindelse med rygestop. På den måde undgår man i alt for høj grad at skulle forholde sig til hele to livsstilsændringer samtidig – både at stoppe med at ryge og spise mindre og anderledes.