Skip to main content

Skal mindfulness på skoleskemaet?

{module 199}
 
{module 187}

I disse tider, hvor folkeskolen er til debat, var det måske en ide også at overveje, om mindfulness bør være en fast del af skoledagen.

Mindfulness, der er en metode til at fokusere på det nuværende øjeblik, har for mange voksne givet mange gevinster, også på arbejdsmarkedet. At børn også kan have glæde af teknikken til at tackle en udfordrende og stressende hverdag i skolen, er jo egentlig ikke overraskende. Men det har bare aldrig været dokumenteret før nu.

Forskere på Leuven universtitet i Belgien har undersøgt 408 elever fra fire forskellige skoler i Flandern - i alderen fra 13 til 20 år. Som udgangspunkt svarede børnene og de unge på et spørgeskema, som skulle afsløre symptomer på depression, uro og stress.

Læs også: Mindfullness hjælper mod smerter

Derefter blev de delt op i to grupper. Den ene fik mindfulness på skoleskemaet, hvor de lærte mindful vejrtrækning og kropskontrol, ligesom de lærte at dele deres erfaringer med øvelserne og udvekslede inspiration og viden om f.eks. selvomsorg. Kontrolgruppen modtog bare almindelig undervisning og ingen træning i mindfulness.

Efter seks måneder udfyldte samtlige elever igen et spørgeskema. Og forskerne opdagede, at den gruppe, der havde fået undervisning i mindfulness havde færre symptomer på stress, uro og depression – både umiddelbart efter og et halvt år efter forsøget. Før undervisningen havde 21 pct. i  testgruppen og 24 pct. i kontrolgruppen disse symptomer.

Efter undervisningen havde 15 pct. af testgruppen mod 27 pct. af kontrolgruppen symptomer på depression. Et halvt år efter forsøget var slut havde stadig kun 16 pct. af testgruppen, men næsten dobbelt så mange - 31 pct. - af kontrolgruppen symptomer på depression.